Fastgjorte websteder

Kom hurtigere hen til dine favoritwebsteder med fastgjorte websteder.

Med fastgjorte websteder kan du gå til dine favoritwebsteder direkte fra proceslinjen i Windows 7 – uden at skulle åbne Internet Explorer først.

Det tager kun et par sekunder at fastgøre et websted: Klik til venstre for webadressen i One Box, på webstedets fane eller på webstedets ikon på siden Ny fane, og træk det derefter til proceslinjen. Sådan! Når et websted er fastgjort, vises det som en separat miniature, adskilt fra Internet Explorer. Nu kræves der bare et enkelt klik for at komme til dit favoritwebsted.

Alle websteder, der er fastgjort til proceslinjen, har en jumpliste. Nogle har også kontrolelementer for eksempler på miniaturer, f.eks. afspilning eller midlertidig standsning af en video, som du kan se under eksemplet på miniaturen. Og nogle websteder, du fastgør, har ikonoverlejringer med oplysninger om status for et websted, f.eks. antallet af nye meddelelser i din indbakke.

Når et websted fastgøres, er det webstedet, der er i centrum, og ikke browseren. Når et fastgjort websted startes fra proceslinjen, integreres ikonet og den primære farve for det pågældende websted i browserens ramme og navigationskontrolelementer, og du får en oplevelse, der er skræddersyet til det websted, du får vist.

Du kan også tilføje flere faner på startsiden ud over den primære startside. På den måde kan du åbne flere websider eller websteder ad gangen, når du åbner et websted, der er fastgjort. Hvis du vil føje flere faner på startsiden til et fastgjort websted, skal du gå til den webside eller det websted, du vil tilføje som fane på startsiden, højreklikke på ikonet for det fastgjorte websted til venstre for knappen Tilbage og derefter klikke på Tilføj som startside.