Foreslåede websteder er en onlinetjeneste, som Internet Explorer bruger til at foreslå websteder, som du kan være interesseret i. Forslagene er baseret på de websteder, som du oftest besøger.
Sådan slås Foreslåede websteder til
Åbn Internet Explorer på skrivebordet.
Tryk eller klik på knappen Favoritter.
Tryk eller klik på Slå Foreslåede websteder til (nederst i Favoritcenter).
Klik eller tryk på Ja i dialogboksen Foreslåede websteder.
Hvis du vil have vist dine foreslåede websteder, skal du trykke eller klikke på knappen Favoritter og derefter på Se foreslåede websteder.
Du kan når som helst slå Foreslåede websteder fra ved at trykke eller klikke på knappen Funktioner, trykke eller klikke på Filer og derefter fjerne markeringen af Foreslåede websteder.