Del filer og mapper, og skift tilladelser

Du kan bruge SkyDrive til at dele billeder, Microsoft Office-dokumenter og andre filer med andre personer. Følg nedenstående trin for at komme i gang.

  1. Gå til SkyDrive.

    Du skal muligvis logge på med din Microsoft-konto.

  2. Gå til den fil eller mappe, du vil dele.

  3. Udvid detaljeruden i højre side, hvis den er skjult.

  4. Klik på Del eller Del mappe under Deling.

Vis alle

Send mail

Vælg denne mulighed, hvis du vil give specifikke enkeltpersoner og grupper tilladelse til en fil eller mappe. På denne måde kan du senere fjerne tilladelsen for specifikke enkeltpersoner og grupper, hvis du får brug for det. En anden fordel ved at dele en fil eller mappe på denne måde er, at når modtagerne ser deres SkyDrive, vil filen eller mappen blive vist på listen over de filer, som deles med dem.

  1. Under fanen Send mail kan du tilføje mailadresser, navne på kontakter eller en gruppe, som du vil dele med.

  2. Tilføj en valgfri besked.

  3. Hvis modtagerne skal kunne logge på med en Microsoft-konto og redigere filen eller mappen, skal du vælge Modtagere kan redigere. De personer, der redigerer en fil eller mappe, vil blive vist under Deling i detaljevisningen af filen eller mappen.

    Hvis modtagerne skal kunne logge på med en Microsoft-konto, før de kan se filen eller mappen, skal du vælge Kræv, at der skal logges på for at få adgang. Dette forhindrer også, at andre personer, som mailen kunne blive videresendt til, kan få adgang til din fil eller mappe.

  4. Klik på Del for at gemme tilladelsesindstillingerne og sende mailen med linket.

Bemærk!

Bemærk!

  • Du kan sende et link til personer, selv om du ikke kender deres Microsoft-konti, men de skal logge på for at se eller redigere det indhold, du har delt. Du kan bruge enhver mailadresse du har på personer, når du sender dem et link. Hvis du deler en fil eller mappe med personer, som ikke har en Microsoft-konto, kan de oprette en konto gratis.

Publicer til

Vælg denne mulighed for at publicere et link på et socialt netværk, som du har knyttet til din Microsoft-konto.

  1. Klik på fanen Publicer til, og vælg en tjeneste, du vil publicere på, eller tilføj en ved at klikke på Tilføj tjenester. Klik på Find flere tjenester, og følg vejledningen for at tilføje en tjeneste, som ikke vises på listen.

  2. Tilføj en valgfri besked

  3. Hvis du ønsker, at personer på dit sociale netværk skal kunne redigere filen eller mappen, som du deler, skal du vælge Modtagere kan redigere.

  4. Klik på Publicer. Din publicering vises på webstedet sammen med en meddelelse, hvis du har tilføjet en, og et link til filen eller mappen.

Bemærk!

Bemærk!

  • Enhver, som ser linket på dit sociale netværk, kan videresende det. Hvis du har valgt Modtagere kan redigere, kan personer, som modtager det videresendte link, se og redigere din fil eller mappe.

Hent et link

Vælg en af disse muligheder for at dele en fil eller mappe med et større antal personer, som du måske ikke kender personligt. Du kan f.eks. bruge disse links på en blog eller hjemmeside. Du kan også bruge dem til at dele via mail eller chat, men du vil ikke have så meget kontrol med individuelle tilladelser.

  1. Klik på fanen Hent et link.

  2. Vælg den type link, du ønsker. Tilladelserne for din fil eller mappe opdateres automatisk, når du får vist linket.

    Vis kun
    Personer med dette link kan kun se din fil eller mappe. Enhver, som har dette link, kan videresende det, så personer, som du måske ikke ønsker at dele din fil eller mappe med, kan få adgang til den.

    Få vist og rediger
    Personer med dette link kan få vist og redigere din fil eller mappe. De kan også redigere Office-dokumenter ved hjælp af Office Web Apps uden at bruge en Microsoft-konto. Til andre ændringer, f.eks. overførsel til en mappe, kræves det, at der logges på med en Microsoft-konto. Enhver, som har dette link, kan videresende det, og enhver, som modtager det, kan også redigere din fil eller mappe.

    Offentlig
    Et offentligt link er som et Vis kun link, men det giver også enhver mulighed for at finde din fil eller mappe ved at søge efter den. Hvis du vælger denne mulighed, vil personer kunne få adgang til filen eller mappen, selv om du ikke offentliggør det link, du får.

  3. Hvis du vil medtage linket i en besked med et begrænset antal tegn (f.eks. en sms) eller dele linket i et udskrevet dokument, skal du klikke på Forkort for at gøre URL'en kortere. Det får linket til at se pænere ud, og det gør det lettere for modtagerne at taste det ind i adresselinjen.

    Bemærk!

    Bemærk!

    • Det kan være nemmere for andre at gætte webadressen til dine filer, hvis du bruger et forkortet link.

Sådan ændrer du tilladelserne for en fil eller mappe, der allerede deles

Hvis en fil eller mappe allerede deles, kan du se en oversigt over personer og deres tilladelsesindstillinger i detaljeruden under Deling.

  • Hvis du vil ændre tilladelsen for en person eller gruppe, skal du klikke på pilen ud for indstillingen for tilladelser og vælge enten Kan se eller Kan redigere. Ændringerne gemmes automatisk.

  • Hvis du vil fjerne nogen fra listen over de personer, der har tilladelse til en fil eller mappe, skal du klikke på Fjern tilladelser. Ændringerne gemmes automatisk.

Bemærk!

Bemærk!

  • Overhold vores ophavsret, og pas på med, hvad du deler online. Kopiering eller deling af uautoriserede materialer udgør en overtrædelse af Microsoft-tjenesteaftalen.

  • Hvis din Microsoft-konto er indstillet til Familiesikkerhed, og din forælder eller værge har deaktiveret administration af kontakter, kan du kun dele filer med personer, som allerede findes på din liste over kontakter, og du kan ikke oprette offentlige mapper.

Gå til SkyDrive


Andre ressourcer

Har du brug for mere hjælp?
Stil dit spørgsmål i SkyDrive-forummerne

Har du ideer til SkyDrive?
Kom med feedback

Kan du ikke finde SkyDrive?
Kontrollér tjenestestatus

Har du brug for hjælp til at redigere Microsoft Office-dokumenter på SkyDrive?
Gå til Hjælp og trinvise vejledninger til Office Web Apps