Hent filer på din pc

Hvis du har installeret SkyDrive-skrivebords-app'en til Windows på en pc, kan du bruge funktionen Hent filer til at få adgang til alle filerne på denne pc fra en anden computer ved at gå til SkyDrive.com. Du kan endda få adgang til netværksplaceringer, hvis de findes i pc'ens biblioteker, eller hvis de er tilknyttet som drev. Når du gennemser en pc's filer fra en anden enhed, kan du downloade kopier af dem til at arbejde på. Du kan også streame video og se billeder i et slideshow. Hvis du vil have fjernadgang til filer på din pc, skal du sørge for, at den pc, du ønsker at få adgang til, er tændt og har forbindelse til internettet. SkyDrive skal også køre på denne pc, og indstillingen Hent filer skal være valgt.

Vis alle

Vælg indstillingen Hent filer

Hvis du ikke har valgt indstillingen Hent filer under opsætningen af SkyDrive-app'en, kan du vælge den under Indstillinger.

  1. Gå til den pc, hvor SkyDrive er installeret.

  2. Højreklik på ikonet SkyDrive (Ikonet SkyDrive) i meddelelsesområdet helt til højre på proceslinjen. Du skal måske først klikke på Vis skjulte ikoner for at se ikonet. Klik derefter på Indstillinger.
  3. Vælg Lad mig bruge SkyDrive til at hente mine filer på denne pc under Generelt under fanen Indstillinger, og klik derefter på OK.

Genstart SkyDrive-app'en

  1. Gå til den pc, hvor SkyDrive er installeret.

  2. Se efter ikonet SkyDrive (Ikonet SkyDrive) i meddelelsesområdet helt til højre på proceslinjen. Du skal måske først klikke på Vis skjulte ikoner for at se alle ikonerne. Hvis du kan se ikonet, skal du højreklikke på det og vælge Afslut for at genstarte SkyDrive-app'en.
  3. Klik på Start, skriv SkyDrive i søgefeltet, og klik derefter på Microsoft SkyDrive. Derved åbnes din SkyDrive-mappe, og SkyDrive-tjenesten startes.

Tip!

Tip!

  • Hvis du vil sikre dig, at SkyDrive altid starter, når du logger på Windows, skal du højreklikke på ikonet SkyDrive i meddelelsesområdet og derefter klikke på Indstillinger. Vælg Start SkyDrive automatisk, når jeg logger på Windows under Generelt under fanen Indstillinger, og klik derefter på OK.

Rapportér et problem med at oprette forbindelse til din pc

Hvis du har kontrolleret, at indstillingen Hent filer er valgt på pc'en, og forsøgt at genstarte SkyDrive-app'en på den, men stadig ikke kan oprette forbindelse til den, kan du udføre disse trin for at rapportere problemet.

  1. Gå til SkyDrive-forummerne. Du skal muligvis logge på med din Microsoft-konto.

  2. Klik på Skriv et spørgsmål.

  3. Beskriv problemet, og klik derefter på Spørg. En redaktør vil besvare spørgsmålet og fortælle dig, hvad du skal gøre.

Bemærk!

Bemærk!

  • Du kan bruge en Mac til at hente filer, der ligger på en computer, som kører Windows, men du kan ikke hente filer, der ligger på en Mac.

  • Når du opretter forbindelse til en pc for at hente pc'ens filer, kan du blive bedt om at angive en bekræftelseskode.

  • Hvis indstillingen Hent filer ikke er tilgængelig, er den muligvis blokeret af gruppepolitik. Kontakt systemadministratoren for at få flere oplysninger.

Gå til SkyDrive


Andre ressourcer

Har du brug for mere hjælp?
Stil dit spørgsmål i SkyDrive-forummerne

Har du ideer til SkyDrive?
Kom med feedback

Kan du ikke finde SkyDrive?
Kontrollér tjenestestatus

Har du brug for hjælp til at redigere Microsoft Office-dokumenter på SkyDrive?
Gå til Hjælp og trinvise vejledninger til Office Web Apps