Gælder for Windows 8, Windows RT

Hvordan kan jeg logge på, hvis det ikke lykkes med min billedadgangskode?

Hvis du vil logge på din pc med en billedadgangskode, skal du sørge for at bruge de samme bevægelser i samme rækkefølge, som da du oprettede billedadgangskoden. Hvis du laver en fejl, er det OK, du kan altid begynde forfra. Har du glemt dine bevægelser? Du kan logge på med din almindelige adgangskode eller en anden mulighed.

Jeg har lavet en fejl

Hvis du bruger en forkert bevægelse, når du logger på, skal du trykke eller klikke på Start forfra og derefter angive bevægelserne igen. Hvis du angiver forkerte bevægelser for mange gange, kræver din systemadministrator muligvis, at du logger på med din almindelige adgangskode i stedet.

Jeg har glemt mine bevægelser

Hvis du har glemt, hvilke bevægelser du skal bruge, eller hvis du vil logge på uden billedadgangskode, skal du trykke eller klikke på Skift til adgangskode. Gør derefter ét af følgende på logonskærmen:

  • Angiv den adgangskode, du brugte, da du oprettede din konto, og tryk eller klik derefter på Send.

  • Tryk eller klik på Indstillinger for logon for at se andre tilgængelige muligheder (f.eks. pinkode eller sikkerhedskort). Tryk eller klik på en af dem, og følg derefter vejledningen.