Grundlæggende om biblioteker
Med biblioteker får du adgang til filer ét sted fra, uanset hvor de er lagret. På nogle måder er biblioteker som mapper. Du kan organisere, dele og få vist filerne, som de indeholder, på samme måde. Du kan finde oplysninger om at gøre disse ting i Stifinder under Sådan arbejder du med filer og mapper. Du kan finde oplysninger om at søge i Stifinder under Sådan søger du.
I modsætning til mapper, så samler biblioteker filer, der er gemt forskellige steder, i stedet for rent faktisk at lagre dem. I biblioteket Dokumenter har du f.eks. adgang til dokumenter, du i virkeligheden har gemt i mapperne Dokumenter og Delte dokumenter.
Biblioteker i navigationsruden i Stifinder
Der findes fire standardbiblioteker (Dokumenter, Musik, Billeder og Videoer), men du kan oprette nye biblioteker til andre samlinger. Du kan også tilføje og fjerne mapper fra biblioteker. Du kan finde flere oplysninger under Biblioteker: Sådan tilføjes eller fjernes en mappe.