Gælder for Windows 8, Windows RT

Sådan søger du

Se en video om, hvordan du anvender amuletten Søg. Du kan få vist undertekster på dit sprog ved at trykke eller klikke på knappen Undertekster for hørehæmmede Knappen Undertekster for hørehæmmede.

Du kan bruge amuletten Søg til at søge efter apps, indstillinger og filer på pc'en. Du kan også bruge amuletten Søg til at søge på internettet eller søge efter emner i den app, du har åben eller i en anden app, du vælger. Du kan f.eks. bruge amuletten Søg til at søge efter en ny app i Store eller efter en kontakt i appen Personer.

Sådan bruges amuletten Søg

  1. Stryg ind fra højre kant af skærmbilledet, og tryk derefter på Søg.
    Hvis du bruger en mus, skal du pege på øverste højre hjørne af skærmbilledet, flytte musemarkøren ned og derefter klikke på Søg.

  2. Angiv dit søgeudtryk.

  3. Hvis du vil søge efter en app, indstilling eller fil på pc'en, skal du trykke eller klikke på Apps, Indstillinger eller Filer. Hvis du vil søge efter en bestemt app, skal du trykke eller klikke på appen på listen.

  4. Hvis du vil søge på internettet, skal du trykke eller klikke på Apps og derefter trykke eller klikke på en webbrowser, f.eks. Microsoft Internet Explorer, eller en, der søger på internettet, f.eks. Bing. Hvis du allerede er i en browser, kan du også bare åbne amuletten Søg og skrive dit søgeudtryk (amuletten Søg søger automatisk på internettet, når du åbner den fra en browser).

Tip!

Tip!

  • Hvis du har et tastatur og befinder dig på startskærmen, kan du bare begynde at skrive for at åbne Søg.

  • For at søge efter en app på din pc kan du trykke på Windows-tasten Windows-tasten +Q. For at søge efter en fil på din pc kan du trykke på Windows-tasten Windows-tasten +F.
Søgeresultater for apps, indstillinger og filerSøgeresultater for apps, indstillinger og filer

Her er nogle andre ting, du kan gøre med amuletten Søg:

  • Hvis du bruger en app som f.eks. en webbrowser meget til søgning, skal du fastgøre den øverst på applisten i Søg. Tryk og hold eller højreklik på appen, og vælg Fastgør.

  • Hvis du vil åbne en placering i Stifinder, kan du angive en sti i søgefeltet og trykke eller klikke på Apps. Hvis du f.eks. skriver C:\, vises der en liste over mapperne på C-drevet under søgefeltet. Tryk på Pil ned for at vælge en mappe, og bliv ved med at skrive, til den ønskede sti vises. Du kan gøre det samme med netværksmapper ved at angive stien som \\server\share. Du kan også køre en .exe-fil ved at angive dens filnavn i søgefeltet.

  • Du kan se alle de apps, du har på din pc, ved at trykke eller klikke på Apps, før du angiver et søgeudtryk.

  • Hvis du vil se flere oplysninger om et element i søgeresultaterne, skal du trykke og holde eller pege på elementet for at se oplysninger som sti, ændringsdato og filtype.

  • Hvis de filer, du forventer at se, ikke vises i søgeresultaterne, kan de være i placeringer, hvor søgningen ikke leder. Du kan finde oplysninger om, hvordan du føjer placeringer til søgeindekset, under Indeksere og søge: Ofte stillede spørgsmål.

Sådan ændres søgeindstillinger

Du kan ændre de apps, der vises i Søg, og slette den søgeoversigt, der gemmes af Windows.

  1. Stryg ind fra højre kant af skærmbilledet, tryk på Indstillinger, og tryk derefter på Skift pc-indstillinger.
    Hvis du bruger en mus, skal du pege på øverste højre hjørne af skærmbilledet, klikke på Indstillinger og derefter klikke på Skift pc-indstillinger.

  2. Vælg Søg.

Bemærk!

Bemærk!

  • Hvis du sletter søgeoversigten for Windows, bliver den søgeoversigt, som de enkelte apps gemmer, ikke slettet. Du kan finde oplysninger om, hvordan du sletter søgeoversigten i en app, på udviklerwebstedet for den pågældende app eller i hjælpen til appen.

Du kan finde oplysninger om at søge i Stifinder under Søge efter filer i Stifinder.