Få flere muligheder


Hold styr på alt det, der sker på pc'en, med den nye Jobliste

Administrer dine apps og tjenester med Jobliste

Jobliste gør det nemt at se, hvilke apps og tjenester der bruger ressourcerne på pc'en. Og hvis du vil se alle de grove detaljer i det, dine netværksforbindelser og din hardware har gang i, eller styre de apps, der kører, når du starter pc'en, kan du nemt finde og styre det hele.

Åbn Jobliste

  1. Stryg ind fra højre kant af skærmbilledet, og tryk derefter på Søg.
    Hvis du bruger en mus, skal du pege på øverste højre hjørne af skærmbilledet, flytte musemarkøren ned og derefter klikke på Søg.

  2. Skriv Jobliste i søgefeltet, tryk eller klik på Apps, og tryk eller klik derefter på Jobliste.

Tip!

Tip!

  • Du kan også åbne Jobliste ved at trykke på Ctrl+Skift+Esc, eller, hvis du bruger en mus, ved at højreklikke på det nederste venstre hjørne af skærmen og derefter vælge Jobliste.

  • Tryk og hold nede eller højreklik på proceslinjen fra skrivebordet, og tryk eller klik derefter på Jobliste.

Lige de detaljer, du skal bruge

Første gang du åbner Jobliste, ser du en kompakt visning med de apps, der kører på pc'en.

Visning af færre oplysninger i JoblisteVisning af færre oplysninger i Jobliste

Hvis du vil se flere oplysninger, skal du trykke eller klikke på Flere oplysninger.

Flere oplysninger i JoblisteFlere oplysninger i Jobliste

I denne visning kan du se og administrere alt det, der er åbent i de enkelte apps. I hver række er der oplysninger om hver app og de ressourcer, den bruger på pc'en. Jo flere ressourcer en app bruger, jo kraftigere er farven i Jobliste. Det gør det nemt hurtigt at finde de apps, der bruger mange ressourcer. Den nye jobliste stopper apps hurtigere og mere pålideligt end tidligere, så du kan komme direkte tilbage til det, du gerne vil lave. Hvis du vil se endnu flere oplysninger i denne visning, kan du højreklikke eller trykke på og holde i toppen af en kolonne for at se flere kolonneindstillinger. Du kan også trække for at ændre rækkefølgen af kolonnerne og få den ønskede visning.

Luk en app

Din pc bliver ikke langsommere af apps fra Windows Store, så du behøver ikke at lukke dem af hensyn til ydeevnen. Når du ikke bruger en af disse apps, gemmer Windows den i baggrunden og lukker den derefter på et tidspunkt, hvis du ikke bruger den. Hvis du decideret vil lukke en app fra Windows Store, kan du bare trække den ud fra bunden af skærmen. Eller klik øverst på appen med musen, og træk.

Hvis du vil lukke en app i Jobliste, skal du trykke på og holde nede eller højreklikke på appen og derefter trykke eller klikke på Afslut job.

Start din pc hurtigere

Under fanen Start i Jobliste kan du se en liste over de apps, der starter automatisk, hver gang du tænder pc'en og logger på Windows.

Fanen Start i JoblisteFanen Start i Jobliste

Hvis det tager lang tid at starte pc'en, kan det skyldes, at der er mange startapps, eller at et en eller flere apps påvirker starttiden. Du kan deaktivere kørslen af en app, når du starter pc'en, ved at trykke eller klikke på appen og derefter trykke eller klikke på Deaktiver. Du kan altid senere aktivere en app igen, hvis du beslutter, at du vil køre den, når du starter.

Tjek dine forbrugsafregnede forbindelsesdata

Fanen Appoversigt viser dig den mængde data, der er brugt af mange af apps på pc'en. Det omfatter data, der bruges af en netværksforbindelse afregnet efter forbrug som f.eks. 3G fra en mobiloperatør. Da data i netværksforbindelser afregnet efter forbrug undertiden medfører ekstra faktureringsgebyrer, kan du bruge denne fane til at holde styr på den mængde data, du har brugt.

Se mere detaljerede oplysninger

Hvis du er mere teknisk minded og vil se på alt det, der kører i baggrunden, kan fanerne Ydeevne, Brugere, Detaljer og Tjenester give dig de oplysninger, du leder efter. Du kan se flere detaljer om det, der kører på pc'en, hvordan hardwaren kører, og mængden af data, der kommer og går på et givet tidspunkt.

Se mere

Se efter løsninger i supportafsnittet Ydeevne og vedligeholdelse.

Sådan lukker du pc'en, når dagen er omme.

Du kan lukke en app, hvis du vil. Sådan gør du.