Hjælp med at beskytte filerne med enhedskryptering

Enhedskryptering beskytter din Windows 8.1-pc ved at kryptere dine data for at sikre den. Det er kun en person med den rigtige krypteringsnøgle (som f.eks. en adgangskode), der kan fjerne krypteringen og læse den. Enhedskryptering blokerer hackere med at få de filer, de skal bruge til at stjæle din adgangskode. Hvis selve din pc bliver væk eller stjålet, er enhedskryptering også med til at forhindre andre i at få adgang til dine data ved fysisk at installere dit låste drev på en anden pc. Selv om din pc er krypteret, kan du stadig logge på Windows og bruge dine filer som normalt.

Bemærk!

  • Enhedskryptering er tilgængelig på alle Windows RT 8.1-pc'er og på Windows 8.1-pc'er, som understøtter InstantGo. InstantGo tillader, at din pc aktiveres med det samme fra slumring med dine apps og data opdateret. Du kan finde flere oplysninger om, du kan bruge enhedskryptering med din pc, i den dokumentation, der fulgte med din pc, eller du kan besøge producentens websted.

Vis alle

Hvordan kan jeg slå enhedskryptering til?

Du skal logge på din pc med en Microsoft-konto med administratorrettigheder for at bruge enhedskryptering. Du kan finde flere oplysninger om administratorrettigheder i Standardkonti versus administratorkonti. Hvis du ikke loggede på med en Microsoft-konto, eller du ikke har en Microsoft-konto og vil have en, skal du følge disse trin.

Logge på med en Microsoft-konto

  1. Stryg ind fra højre side af skærmen, tryk på Indstil, og tryk derefter på Skift pc-indstillinger
    (Hvis du bruger en mus, skal du pege på nederste højre hjørne af skærmen, flytte musemarkøren op, klikke på Indstil og derefter klikke på Skift pc-indstillinger).

  2. Tryk eller klik på Konti, og tryk eller klik derefter på Skift til en Microsoft-konto.

Hvis du bruger en ny pc med en ny Windows RT 8.1-installation, er enhedskryptering slået til automatisk, når du logger på. Windows beskytter data på din pc og overfører automatisk en genoprettelsesnøgle til din Microsoft-konto online. Med denne genoprettelsesnøgle kan du logge dig på din pc, hvis du har været logget ud.

Hvis du imidlertid opgraderede til Windows RT 8.1 fra en tidligere version af Windows, skal du slå enhedskryptering til manuelt.

Sådan slås enhedskryptering til manuelt

  1. Stryg ind fra højre side af skærmen, og tryk derefter på Søg
    (Hvis du bruger en mus, skal du pege på nederste højre hjørne af skærmen, flytte musemarkøren op og derefter klikke på Søg).

  2. I feltet Søg skriver du kryptering.

  3. Tryk eller klik på Skift indstillinger for enhedskryptering, og følg derefter vejledningen.

Hvornår skal jeg bruge en genoprettelsesnøgle?

Du skal bruge en genoprettelsesnøgle, når din pc går i genoprettelsestilstand. Der er flere grunde til, at dette kan ske. Din organisation kan f.eks. have en sikkerhedspolitik for adgangskoder, der låser din pc efter et bestemt antal mislykkede forsøg på at logge på. Din pc kan også gå i genoprettelsestilstand, hvis den støder på en hardwarefejl eller en uventet konfigurationshandling, der påvirker sikkerheden. Ved at kræve genoprettelsesnøgler kan man sikre, at kun en autoriseret person kan låse din pc op og gendanne adgangen til dine krypterede data.

Du kan finde flere oplysninger om genoprettelsesnøglen, og hvordan du får fat i den, under Genoprettelsesnøgler: Ofte stillede spørgsmål.

Hvordan sikkerhedskopierer jeg min genoprettelsesnøgle?

Hvis du har logget på med en Microsoft-konto, er beskyttelsen slået til for din pc, og din genoprettelsesnøgle sikkerhedskopieres automatisk til din Microsoft-konto online. Hvis du vil gemme en anden kopi af genoprettelsesnøglen, kan du udskrive den eller gemme den som en fil.

  1. Stryg ind fra højre side af skærmen, og tryk derefter på Søg
    (Hvis du bruger en mus, skal du pege på nederste højre hjørne af skærmen, flytte musemarkøren op og derefter klikke på Søg).

  2. I feltet Søg skriver du enhedskryptering.

  3. Vælg Sikkerhedskopiér genoprettelsesnøgle , og følg vejledningen.

Hvordan kan jeg få vist mine indstillinger for enhedskryptering?

  1. Stryg ind fra højre side af skærmen, tryk på Indstil, og tryk derefter på Skift pc-indstillinger
    (Hvis du bruger en mus, skal du pege på nederste højre hjørne af skærmen, flytte musemarkøren op, klikke på Indstil og derefter klikke på Skift pc-indstillinger).

  2. Tryk eller klik på Pc og enheder, og tryk eller klik derefter på Pc-oplysninger.

    Afsnittet Enhedskryptering vises nederst på siden Pc-oplysninger.

Hvordan kan jeg slå enhedskryptering fra?

Ikke alle pc'er er konfigureret til, at du kan ændre indstillingerne for enhedskryptering. Følg disse trin for at finde ud af, om du kan slå enhedskryptering fra på din pc.

  1. Stryg ind fra højre side af skærmen, og tryk derefter på Søg
    (Hvis du bruger en mus, skal du pege på nederste højre hjørne af skærmen, flytte musemarkøren op og derefter klikke på Søg).

  2. I feltet Søg skriver du kryptering.

  3. Tryk eller klik på Skift indstillinger for enhedskryptering, og følg derefter vejledningen.