Sådan bruges pauseskærme
En pauseskærm er et levende billede eller mønster, der vises på din pc-skærm, når du ikke har brugt musen eller tastaturet i en bestemt periode. Pauseskærme er en god måde at gøre din pc personlig på. Her er nogle få ting, du kan gøre med dem i Windows:
Slå pauseskærmen til
Når du slår en pauseskærm til, føjes den til et ikke-gemt tema. Du kan finde flere oplysninger under Introduktion til temaer.
-
Åbn Indstillinger for pauseskærm ved at stryge ind fra højre kant af skærmen og trykke på Søg (hvis du bruger en mus, skal du pege på øverste højre hjørne af skærmen, flytte musemarkøren ned og klikke på Søg). Skriv pauseskærm i søgefeltet, tryk eller klik på Indstillinger, og tryk eller klik derefter på Skift pauseskærm.
-
På listen Pauseskærm skal du trykke eller klikke på en indstilling og derefter trykke eller klikke på OK.
Vælge en anden pauseskærm
Hvis du vil prøve en anden pauseskærm, indeholder Windows flere, du kan vælge imellem.
-
Åbn Indstillinger for pauseskærm ved at stryge ind fra højre kant af skærmen og trykke på Søg (hvis du bruger en mus, skal du pege på øverste højre hjørne af skærmen, flytte musemarkøren ned og klikke på Søg). Skriv pauseskærm i søgefeltet, tryk eller klik på Indstillinger, og tryk eller klik derefter på Skift pauseskærm.
-
På listen Pauseskærm skal du trykke eller klikke på den pauseskærm, du vil bruge, og derefter trykke eller klikke på OK.
Tip!
-
Hvis du vil se, hvordan pauseskærmen kommer til at se ud, skal du trykke eller klikke på Eksempel, før du trykker eller klikker på OK. Du lukker eksempelvisningen af pauseskærmen ved at trykke på skærmen, flytte musen eller trykke på en vilkårlig tast. Tryk eller klik derefter på OK for at gemme ændringerne.
Slå pauseskærmen fra
Hvis du ikke ønsker pauseskærmen, kan du slå den fra.
-
Åbn Indstillinger for pauseskærm ved at stryge ind fra højre kant af skærmen og trykke på Søg (hvis du bruger en mus, skal du pege på øverste højre hjørne af skærmen, flytte musemarkøren ned og klikke på Søg). Skriv pauseskærm i søgefeltet, tryk eller klik på Indstillinger, og tryk eller klik derefter på Skift pauseskærm.
-
På listen Pauseskærm skal du trykke eller klikke på (Ingen) og derefter trykke eller klikke på OK.
Brug dine egne billeder som pauseskærm
Du kan oprette en tilpasset pauseskærm ved at markere nogle billeder, der skal bruges i et diasshow.
-
Åbn Indstillinger for pauseskærm ved at stryge ind fra højre kant af skærmen og trykke på Søg (hvis du bruger en mus, skal du pege på øverste højre hjørne af skærmen, flytte musemarkøren ned og klikke på Søg). Skriv pauseskærm i søgefeltet, tryk eller klik på Indstillinger, og tryk eller klik derefter på Skift pauseskærm.
-
Under Pauseskærm skal du trykke eller klikke på Billeder.
-
Hvis du vil ændre en eller flere indstillinger for pauseskærmen, skal du trykke eller klikke på Indstillinger og derefter benytte en eller flere af følgende fremgangsmåder:
-
Hvis du vil angive, hvilke billeder der skal bruges til pauseskærmen, skal du klikke på Gennemse, markere den mappe, der indeholder de billeder, du vil bruge, og derefter trykke eller klikke på OK.
-
Du kan ændre hastigheden i diasshowet ved at trykke eller klikke på listen ud for Diasshowets hastighed.
-
Hvis billederne skal vises i tilfældig rækkefølge, skal du markere afkrydsningsfeltet Bland billeder.
-
Tryk eller klik på Gem for at gemme de ændrede indstillinger. Tryk eller klik derefter på OK i dialogboksen Indstillinger for pauseskærm.
Sådan slettes en pauseskærm fra din pc
Hvis du har problemer med en pauseskærm, du har installeret, eller du ved, at du aldrig kommer til at bruge den, kan du fjerne den fra din pc. (De pauseskærme, der følger med Windows, kan ikke fjernes).
-
Åbn Indstillinger for pauseskærm ved at stryge ind fra højre kant af skærmen og trykke på Søg (hvis du bruger en mus, skal du pege på øverste højre hjørne af skærmen, flytte musemarkøren ned og klikke på Søg). Skriv pauseskærm i søgefeltet, tryk eller klik på Indstillinger, og tryk eller klik derefter på Skift pauseskærm.
-
Tryk eller klik på den pauseskærm, du vil slette, og tryk eller klik derefter på Fjern.