Hvor er Kontrolpanel?
I Windows 8 og Windows RT er der et par forskellige måder, du kan bruge til at finde og ændre dine indstillinger: Kontrolpanel, amuletten Indstillinger, Pc-indstillinger og Søg. De fleste af de indstillinger, du har brug for at ændre, findes under Pc-indstillinger.
Se en video om, hvordan du finder og ændrer indstillinger. Du kan få vist undertekster på dit sprog ved at trykke eller klikke på knappen
Undertekster for hørehæmmede 
.
Sådan åbnes Pc-indstillinger
Stryg ind fra højre kant af skærmbilledet, tryk på Indstillinger, og tryk derefter på Skift pc-indstillinger.
Hvis du bruger en mus, skal du pege på øverste højre hjørne af skærmbilledet, klikke på Indstillinger og derefter klikke på Skift pc-indstillinger.
Pc-indstillingerUnder Pc-indstillinger kan du tilpasse Startskærm og Låseskærm, tilpasse amuletterne Søg og Deling, tilføje brugerkonti og ændre forskellige andre indstillinger.
Sådan åbnes Kontrolpanel
Åbn Kontrolpanel ved at stryge ind fra højre kant af skærmen og derefter trykke på Søg (hvis du bruger en mus, skal du pege på øverste højre hjørne af skærmen, flytte musemarkøren nedad og klikke på Søg). Indtast derefter Kontrolpanel i søgefeltet, tryk eller klik på Apps, og tryk eller klik derefter på Kontrolpanel.
Kontrolpanel
Kontrolpanel har velkendte indstillinger, f.eks. temaer og skrivebordsbaggrunde, Familiesikkerhed, skærmopløsning m.m.
Sådan åbnes amuletten Indstillinger
Stryg ind fra højre kant af skærmbilledet, og tryk derefter på Indstillinger.
Hvis du bruger en mus, skal du pege på øverste højre hjørne af skærmbilledet, flytte musemarkøren ned og derefter klikke på Indstillinger.
I amuletten Indstillinger kan du finde indstillinger, hjælp og oplysninger om den app, du er i, samt et par almindelige pc-indstillinger –netværksforbindelse, lydstyrke, lysstyrke, meddelelser, strømstyring og tastatur. Disse pc-indstillinger er de samme, uanset hvor du befinder dig i Windows, men app-indstillingerne er forskellige i hver app.
Sådan søger du efter indstillinger
Hvis du ikke er sikker på, hvor du kan finde de indstillinger, du leder efter, kan du søge på pc'en.
Stryg ind fra højre kant af skærmbilledet, og tryk derefter på Søg.
Hvis du bruger en mus, skal du pege på øverste højre hjørne af skærmbilledet, flytte musemarkøren ned og derefter klikke på Søg.
Indtast et ord eller en sætning i feltet Søg, tryk eller klik på Indstillinger, og vælg derefter på listen over resultater.