Gælder for Windows 8, Windows RT

Hvorfor kan jeg ikke finde eller installere en app fra Windows Store?

Her er nogle årsager til, at du ikke kan finde eller installere en app fra Windows Store:

  • Dine præferencer er indstillet til at skjule apps. Du kan indstille dine præferencer i Store, så det bliver lettere at finde apps, der anvender dit foretrukne sprog, eller apps, der indeholder handicapfunktioner. Når disse indstillinger er slået til, skjules de apps, som ikke stemmer overens med dine præferencer, når du gennemser eller søger i Store. Du kan finde flere oplysninger om præferencer under Vælg indstillinger for Windows Store.

  • Indstillinger for Familiesikkerhed kan skjule apps på grund af aldersklassifikation. Forældre kan bruge indstillinger for Familiesikkerhed til at sikre, at deres barn ikke kan se eller installere apps fra Store, som er upassende i forhold til barnets alder. Du kan finde flere oplysninger om Familiesikkerhed under Bruge indstillinger for Familiesikkerhed i Windows Store.

  • App'en er ikke tilgængelig i dit land eller område. Selvom en app er tilgængelig i mange lande eller områder, kan udvikleren have valgt ikke at frigive den i dit land eller område. Dette betyder, at du kan se app'en på beskrivelsessiden på internettet, men når du forsøger at finde den i Store, får du en meddelelse om, at app'en ikke er tilgængelig.

  • Betalingsmetoden, der er tilknyttet din konto, er ikke fra det land eller område, du befinder dig i. Når du vil købe en app i Store i et bestemt land eller område (baseret på indstillingen Privatadresse for din pc), skal din betalingsmetode være fra dette land eller område. Hvis du f.eks. køber en app i Store, og indstillingen Privatadresse er sat til USA på din pc, skal din betalingsmetode være fra USA.

    Sådan sikrer du dig, at din privatadresse for din pc er indstillet korrekt til dit land eller område

    1. Stryg ind fra højre kant af skærmbilledet, og tryk derefter på Søg.
      Hvis du bruger en mus, skal du pege på øverste højre hjørne af skærmbilledet, flytte musemarkøren ned og derefter klikke på Søg.

    2. Skriv område i søgefeltet, tryk eller klik på Indstillinger, og tryk eller klik derefter på Område i resultaterne.

    3. Tryk eller klik på fanen Placering.

    4. Hvis placeringen ikke er korrekt, skal du vælge placeringen på listen, trykke eller klikke på Anvend og derefter trykke eller klikke på OK.

  • App'en er ikke længere tilgængelig i Store. I nogle tilfælde kan en app være fjernet fra Store. Dette betyder, at du kan se app'en på beskrivelsessiden på internettet, men når du forsøger at finde den i Store, får du en meddelelse om, at app'en ikke er tilgængelig.

  • Din pc-processor er ikke kompatibel med app'en. Store skjuler automatisk apps, som ikke er kompatible med din pc-processor, så du ikke installerer apps, som ikke kan køre på din pc. Dette betyder, at du kan se en app, som er tilgængelig i Store, på en pc, mens samme app ikke er tilgængelig i Store på en anden pc, som bruger en anden processor.

  • Din pc opfylder ikke systemkravene til app'en. Du kan ikke installere en app, hvis din pc ikke opfylder systemkravene. Hvis du vil se systemkravene til en app, skal du gå til app'ens beskrivelsesside i Store og derefter trykke eller klikke på Detaljer. Hvis din pc opfylder systemkravene til en app, men du ikke kan installere den, skal du sikre dig, at du ikke er logget på pc'en eller Store med en midlertidig konto eller gæstekonto.