Windows Firewall fra start til slut

Hvad er en firewall?

En firewall er software eller hardware, der hjælper med at forhindre hackere og nogle typer skadelig software i at få adgang til pc'en via et netværk eller internettet. Dette foregår ved, at firewallen kontrollerer de oplysninger, der kommer fra internettet eller et netværk, og derefter enten blokerer dem eller giver tilladelse til, at de kan passere videre til pc'en.

En firewall er ikke det samme som et antivirusprogram eller en antimalware-app. Firewalls hjælper med at beskytte mod orme og hackere, antivirus-apps hjælper med at beskytte mod virus, og antimalware-apps hjælper med at beskytte mod skadelig software. Du har brug for alle tre. Du kan bruge Windows Defender, som er det antivirus- og antimalwareprogram, der er inkluderet i Windows 8, eller du kan bruge en anden antivirus- og antimalware-app.

Du har kun brug for én firewall-app på pc'en (udover den firewall, der sandsynligvis er indbygget i netværksrouteren). Hvis du har mere end én firewall-app på pc'en, kan der opstå konflikter og problemer.

Windows Firewall følger med Windows og er slået til som standard.

Her er et billede, der viser, hvordan en firewall fungerer:

Billede, der viser, hvordan en firewall skaber en barriere mellem internettet og pc'enEn firewall skaber en barriere mellem internettet og pc'en

Vi anbefaler, at du bruger disse standardindstillinger for firewall:

  • Firewallen er slået til for alle netværkstyper (Privat, Offentligt eller Domæne).

  • Firewallen er slået til for alle netværksforbindelser.

  • Firewallen blokerer alle indgående forbindelser med undtagelse af dem, du specifikt har tilladt.

Slå Windows Firewall til eller fra

  1. Åbn Windows Firewall ved at stryge ind fra højre kant af skærmen og trykke på Søg (hvis du bruger en mus, skal du pege på øverste højre hjørne af skærmen, flytte musemarkøren ned og klikke på Søg). Skriv firewall i søgefeltet, tryk eller klik på Indstillinger, og tryk eller klik derefter på Windows Firewall.

  2. Tryk eller klik på Slå Windows Firewall til eller fra i den venstre rude. Administratortilladelse er nødvendig Du kan blive bedt om at angive administratorens adgangskode eller bekræfte dit valg.

    Venstre rude i Windows FirewallVenstre rude i Windows Firewall
  3. Gør et af følgende:

    • Tryk eller klik på Slå Windows Firewall til under hver type netværk, som du vil hjælpe med at beskytte, og tryk eller klik derefter på OK.

    • Tryk eller klik på Slå Windows Firewall fra (anbefales ikke) under hver type netværk, som du ikke vil beskytte, og klik derefter på OK.

    Advarsel!

    Advarsel!

    • Du bør kun slå Windows Firewall fra, hvis en anden firewall er slået til. Hvis du slår Windows Firewall fra, kan pc'en (og netværket, hvis du har et) blive mere sårbar over for skader fra orme eller hackere.

    Bemærk!

    Bemærk!

    • Hvis din pc er tilsluttet et netværk, kan visse indstillinger for netværkspolitik også forhindre, at disse trin kan udføres. Kontakt din administrator for flere oplysninger.

Forstå indstillingerne for Windows Firewall

Du kan tilpasse fire indstillinger for hver type netværk (Privat, Offentligt eller Domæne). Benyt følgende fremgangsmåde for at finde disse indstillinger:

  1. Åbn Windows Firewall ved at stryge ind fra højre kant af skærmen og trykke på Søg (hvis du bruger en mus, skal du pege på øverste højre hjørne af skærmen, flytte musemarkøren ned og klikke på Søg). Skriv firewall i søgefeltet, tryk eller klik på Indstillinger, og tryk eller klik derefter på Windows Firewall.

  2. Tryk eller klik på Slå Windows Firewall til eller fra i den venstre rude. Administratortilladelse er nødvendig Du kan blive bedt om at angive administratorens adgangskode eller bekræfte dit valg.

Her kan du se, hvad indstillingerne gør, og hvornår du kan bruge dem:

  • Slå Windows Firewall til. Denne indstilling er som standard valgt. Når Windows Firewall er slået til, er de fleste apps forhindret i at modtage oplysninger gennem firewallen. Hvis du vil give en app tilladelse til at modtage oplysninger, skal du følge nedenstående trin for at føje den til listen over tilladte apps. Du kan f.eks. måske ikke modtage billeder i en chatbesked, før du har føjet chat-app'en til listen over tilladte apps.

  • Bloker alle indgående forbindelser, herunder dem, der findes på listen over tilladte apps. Denne indstilling blokerer alle uautoriserede forsøg på at oprette forbindelse til pc'en. Brug denne indstilling, når du har brug for maksimal beskyttelse til pc'en, f.eks. når du opretter forbindelse til et offentligt netværk på et hotel eller i en lufthavn. (Blokeringen sker automatisk, når du vælger indstillingen "Nej, aktivér ikke deling, og opret ikke forbindelse til enheder" for et netværk. Du kan finde flere oplysninger under Slå deling til eller fra). Når du blokerer alle indgående forbindelser, kan du stadig se de fleste websider, sende og modtage mail samt sende og modtage chatbeskeder.

  • Giv besked, når Windows Firewall blokerer en ny app. Hvis du markerer dette afkrydsningsfelt, giver Windows Firewall dig besked, når en ny app blokeres, og du får mulighed for at fjerne blokeringen af app'en.

  • Slå Windows Firewall fra (anbefales ikke). Undgå at bruge denne indstilling, medmindre du kører en anden firewall-app på pc'en.

Bemærk!

Bemærk!

  • Hvis visse firewall-indstillinger ikke er tilgængelige, og pc'en har oprettet forbindelse til et domæne, er det muligt, at systemadministratoren administrerer disse indstillinger via Gruppepolitik.

Giv en app tilladelse til at modtage oplysninger gennem firewallen.

Som standard er de fleste apps blokeret af Windows Firewall for at hjælpe med at gøre pc'en mere sikker. Nogle apps kræver, at du giver tilladelse til, at de kan modtage oplysninger gennem firewallen, for at de kan fungere korrekt.

  1. Åbn Windows Firewall ved at stryge ind fra højre kant af skærmen og trykke på Søg (hvis du bruger en mus, skal du pege på øverste højre hjørne af skærmen, flytte musemarkøren ned og klikke på Søg). Skriv firewall i søgefeltet, tryk eller klik på Indstillinger, og tryk eller klik derefter på Windows Firewall.

  2. Tryk eller klik på Tillad, at en app eller en funktion passerer gennem Windows Firewall i venstre rude.

    Venstre rude i Windows FirewallVenstre rude i Windows Firewall
  3. Tryk eller klik på Skift indstillinger. Administratortilladelse er nødvendig Du kan blive bedt om at angive administratorens adgangskode eller bekræfte dit valg.

  4. Markér afkrydsningsfeltet ud for den app, du vil tillade, vælg de netværkstyper, du vil tillade kommunikation til, og klik derefter på OK.

Advarsel!

Advarsel!

Åbne en port i Windows Firewall

Hvis Windows Firewall blokerer for en app, og du vil give tilladelse til, at app'en kan modtage oplysninger gennem firewallen, kan du som regel gøre dette ved at vælge app'en på listen over tilladte apps som beskrevet i det foregående afsnit.

Hvis app'en ikke findes på listen, kan det dog være nødvendigt at åbne en port (på den måde kan apps modtage oplysninger gennem firewallen). Hvis du f.eks. vil spille et onlinespil med flere deltagere, kan det være nødvendigt at åbne en port til spillet, så firewallen giver tilladelse til, at computeren kan modtage oplysningerne til spillet. En port står åben hele tiden, så husk at lukke de porte, der ikke længere behøver at være åbne.

  1. Åbn Windows Firewall ved at stryge ind fra højre kant af skærmen og trykke på Søg (hvis du bruger en mus, skal du pege på øverste højre hjørne af skærmen, flytte musemarkøren ned og klikke på Søg). Skriv firewall i søgefeltet, tryk eller klik på Indstillinger, og tryk eller klik derefter på Windows Firewall.

  2. Tryk eller klik på Avancerede indstillinger i venstre rude. Administratortilladelse er nødvendig Du kan blive bedt om at angive administratorens adgangskode eller bekræfte dit valg.

  3. Klik på Indgående regler i venstre rude i dialogboksen Windows Firewall med avanceret sikkerhedspolitik, og tryk eller klik derefter på Ny regel i højre rude.

  4. Følg vejledningen på skærmen.