Hvorfor skal jeg tilføje sikkerhedsoplysninger?

Se en video om, hvorfor sikkerhedsoplysninger er vigtige, og hvordan du føjer dem til din Microsoft-konto. Hvis du vil se undertekster på dit sprog, skal du trykke eller klikke på knappen TekstningKnappen Tekstning.

For at beskytte dine personlige data beder vi alle, der har en Microsoft-konto, om at sikre, at de sikkerhedsoplysninger, der er knyttet til deres konto, er korrekte og opdaterede. Når dine sikkerhedsoplysninger, som f.eks. en alternativ mailadresse eller et alternativt telefonnummer, er opdaterede, kan vi bruge dem til at bekræfte din identitet, hvis der skulle opstå problemer. Hvis du f.eks. har glemt din adgangskode, eller hvis nogen forsøger at overtage din konto, bruger Microsoft dine sikkerhedsoplysninger til at hjælpe dig med igen at få adgang til din konto.

Vigtigt!

Vigtigt!

  • Når du ser en meddelelse om, at du skal opdatere eller kontrollere dine sikkerhedsoplysninger, har du syv dage til at gøre det i. Hvis du ikke gør det inden da, låser Microsoft din konto for at beskytte den. Du kan så ikke logge på igen, før du har bekræftet de opdaterede sikkerhedsoplysninger.

Hvordan bruger Microsoft mine sikkerhedsoplysninger?

Når du åbner din konto, vil vi sikre os, at det er dig, der foretager eventuelle ændringer. Vi sender en enkeltstående sikkerhedskode til det telefonnummer eller den mailadresse, du har angivet. Når du angiver den kode, vi har sendt til dig, ved vi, at det er dig.

Derfor er det vigtigt, at du bruger et rigtigt telefonnummer og en rigtig mailadresse til dine alternative kontaktoplysninger. Vi vil aldrig bruge disse oplysninger til at spamme dig eller til markedsføring – det er kun for at bekræfte din identitet, hvis der skulle opstå problemer med din konto.

Hvis du ofte ændrer dine kontooplysninger, kan det være en god ide at konfigurere en enhed, der er tillid til (f.eks. den pc, du oftest logger på), så du ikke skal angive en sikkerhedskode, hver gang du foretager en ændring. Du kan finde flere oplysninger under Hvad er en enhed, der er tillid til?

Og hvis du ofte logger på enheder, der ikke er tillid til (f.eks. en offentlig eller delt pc), anbefaler vi, at du konfigurerer totrinsbekræftelse for at gøre din konto mere sikker. Med totrinsbekræftelse bliver du altid bedt om en sikkerhedskode ud over din adgangskode. Hvis du beslutter dig for at slå totrinsbekræftelse til, er det især vigtigt, at dine alternative kontaktoplysninger er gyldige, da du skal bruge dem til at få dine sikkerhedskoder. Du kan finde flere oplysninger under Totrinsbekræftelse: Ofte stillede spørgsmål.

Følg disse trin for at komme i gang med at tilføje kontoens sikkerhedsoplysninger:

  1. Log på din Microsoft-konto.

  2. Under Adgangskode og sikkerhedsoplysninger på din kontoside skal du trykke eller klikke på Rediger sikkerhedsoplysninger.

    Hvis du bliver bedt om at angive en sikkerhedskode, skal du tjekke, om Microsoft-kontoteamet har sendt koden til din alternative mailadresse eller dit alternative telefonnummer.

Bemærk!

Bemærk!

  • Hvis du har problemer med at modtage din sikkerhedskode via sms, kan du i stedet prøve at modtage et automatisk telefonopkald.

Vis alle

Sådan føjer du et telefonnummer til din konto

Vi kan sende en sikkerhedskode til din mobiltelefon vis sms eller via automatisk talebesked. Du kan have et eller flere telefonnumre knyttet til kontoen.

  1. Tryk eller klik på Tilføj under Telefonnummer på siden Sikkerhedsoplysninger.

  2. Vælg din landekode.

  3. Indtast dit mobiltelefonnummer.

  4. Vælg, hvordan du vil bekræfte telefonnummeret, enten via et automatisk taleopkald eller en sms, og tryk eller klik derefter på Næste.

  5. Tjek, om bekræftelseskoden er sendt til din telefon, angiv den, og tryk eller klik derefter på Næste.

    Det telefonnummer, du har tilføjet, vises i kontoens sikkerhedsoplysninger.

Sådan føjer du en alternativ mailadresse til kontoen

Vi kan sende en sikkerhedskode til din alternative mailadresse. Du kan have en eller flere alternative mailadresser knyttet til kontoen.

  1. Tryk eller klik på Tilføj under Alternativ mailadresse på siden Sikkerhedsoplysninger.

  2. Angiv mailadressen, og tryk eller klik derefter på Næste.

  3. Tjek, om bekræftelseskoden er sendt til din alternative mailadresse, angiv den, og tryk eller klik derefter på Næste.

    Den mailadresse, du har tilføjet, vises i kontoens sikkerhedsoplysninger.

Sådan føjes et sikkerhedsspørgsmål og et svar til din konto

Svaret på det spørgsmål, du har valgt, hjælper os med at bekræfte din identitet. Du kan kun have ét sikkerhedsspørgsmål ad gangen, men du kan ændre det når som helst.

  1. Tryk eller klik på Tilføj under Sikkerhedsspørgsmål på siden Sikkerhedsoplysninger.

  2. Vælg et sikkerhedsspørgsmål.

  3. Skriv svaret på sikkerhedsspørgsmålet. Det hemmelige svar skal bestå af minimum fem tegn. Der skelnes ikke mellem store og små bogstaver.

  4. Tryk eller klik på Gem.

Gå til konto


Andre ressourcer

Har du brug for mere hjælp?
Stil dit spørgsmål i forummerne
Kontakt support

Har du nogen forslag?
Kom med feedback