Hvordan får jeg de seneste opdateringer til mine Microsoft-programmer?

Da det er af stor betydning, at du modtager vigtige sikkerhedsopdateringer, så snart de er tilgængelige, giver Mirosoft dig besked om denne type opdateringer, henter dem automatisk og gør det muligt for dig at installere dem med det samme uanset dine indstillinger for Windows Update. Da du installerede Windows Essentials, accepterede du at modtage opdateringer på denne måde.

Den eneste måde, hvorpå du kan undgå, at disse vigtige opdateringer hentes, er at fjerne installationen af Windows Essentials. Hvis du vælger ikke at installere de hentede opdateringer, er det muligt, at visse funktioner i de installerede Microsoft-programmer ikke længere fungerer.

Det er muligt at hente yderligere opdateringer til Mirosoft-programmer via tjenesten Microsoft Update. Med Microsoft Update få du alle de seneste opdateringer til Windows  Essentials og andre understøttede Microsoft-produkter, uden at du behøver at besøge flere forskellige websteder.

Du kan vælge indstillingerne for automatisk opdatering for de opdateringer, som du får via Microsoft Update. Hvis du vil gennemgå alle de anbefalede opdateringer, inden du henter og installerer dem, skal du slå automatiske opdateringer fra i Windows Update og derefter manuelt søge efter opdateringer.

Sådan ændres dine indstillinger for Windows Update

  1. Gå til Windows Update i Kontrolpanel. (Klik på StartBillede af knappen Start. Skriv Windows Update i søgefeltet, og klik derefter på Windows Update på listen over resultater.
  2. Klik på Skift indstillinger i den venstre rude, og vælg derefter de ønskede indstillinger.

Sådan søges der manuelt efter opdateringer

  1. Gå til Windows Update i Kontrolpanel. (Klik på StartBillede af knappen Start. Skriv Windows Update i søgefeltet, og klik derefter på Windows Update på listen over resultater.
  2. Klik på Søg efter opdateringer i venstre rude. Du kan gennemgå eller vælge blandt alle de tilgængelige opdateringer, inden du installerer dem.

Bemærk!

  • Det er en god ide at slå automatisk opdatering til, så din computer kan modtage nye opdateringer, så snart de er tilgængelige. Men hvis du vælger ikke at bruge automatisk opdatering, anbefaler vi, at du kontrollerer, om der er opdateringer mindst en gang om ugen.

Har du brug for mere hjælp?