-
Hvis De bor i, eller Deres virksomhed har hovedkontor i, Nord- eller Sydamerika, indgår De aftalen med Microsoft Corp., One Microsoft Way, Redmond, WA 98052, USA, og det er lovgivningen i staten Washington, som gælder for fortolkningen af denne aftale og for krav som følge af misligholdelse af den, uanset om der findes modstridende retsprincipper. Alle andre krav, herunder krav i henhold til forbrugerbeskyttelsesret, konkurrenceret og erstatningsret, er underlagt lovgivningen i den stat i USA, hvor De har bopæl, eller lovgivningen i det land, vi retter vores tjeneste mod, hvis De har bopæl uden for USA. De og vi accepterer hermed uigenkaldeligt delstatsdomstolene og de føderale domstole i King County, Washington, USA som eneste jurisdiktion og værneting for alle tvister vedrørende eller som følge af denne aftale.
-
Hvis De bor i, eller Deres virksomhed har hovedkontor i, Europa, indgår De aftalen med Microsoft Luxembourg S.à.r.l., 20 Rue Eugene Ruppert, Immeuble Laccolith, 1st Floor, L-2543 Luxembourg. Alle andre krav, herunder krav i henhold til forbrugerbeskyttelsesret, konkurrenceret og erstatningsret, er underlagt lovgivningen i Luxembourg, eller lovgivningen i det land, De har bopæl i. Med hensyn til jurisdiktion kan De vælge den ansvarlige domstol i Luxembourg eller i det land, De har bopæl i, for alle tvister vedrørende eller som følge af denne aftale.
-
Hvis De bor i, eller Deres virksomhed har hovedkontor i, Mellemøsten eller Afrika, indgår De aftalen med Microsoft Luxembourg S.à.r.l., 20 Rue Eugene Ruppert, Immeuble Laccolith, 1st Floor, L-2543 Luxembourg, og det er lovgivningen i Luxembourg, som gælder for fortolkningen af denne aftale og for krav som følge af misligholdelse af den, uanset om der findes modstridende retsprincipper. Alle andre krav, herunder krav i henhold til forbrugerbeskyttelsesret, konkurrenceret og erstatningsret, er underlagt lovgivningen i det land, vi retter vores tjeneste mod. De og vi accepterer hermed uigenkaldeligt domstolene i Luxembourg som eneste jurisdiktion og værneting for alle tvister vedrørende eller som følge af denne aftale.
-
Hvis De bor i, eller Deres virksomhed har hovedkontor i, Japan, indgår De aftalen med Microsoft Co. Ltd (MSKK), Odakyu Southern Tower, 2-2-1 Yoyogi, Shibuya-ku, Tokyo 151-8583. Det er lovgivningen i Japan, der gælder for denne aftale og eventuelle forhold vedrørende eller som følge af denne aftale. De og vi accepterer hermed uigenkaldeligt Tokyo District Court som eneste jurisdiktion og værneting for alle tvister vedrørende eller som følge af denne aftale.
-
Hvis De bor i, eller Deres virksomhed har hovedkontor Australien, Hongkong, Indonesien, Malaysia, New Zealand, Filippinerne, Singapore, Thailand eller Vietnam, indgår De aftalen med Microsoft Operations, Pte Ltd, 1 Marina Boulevard, #22-01, Singapore 01898, og det er lovgivningen i Singapore, der gælder for denne aftale. Enhver tvist, der opstår som følge af eller i forbindelse med denne aftale, herunder spørgsmål vedrørende dens eksistens, gyldighed eller ophævelse, skal indbringes og afgøres ved voldgiftsbehandling i Singapore i overensstemmelse med voldgiftsreglerne i Singapore International Arbitration Center (SIAC), hvis regler anses for at være inkorporeret i denne bestemmelse ved henvisning. Voldgiftsretten skal bestå af en voldgiftsmand, der udpeges af formanden af SIAC. Voldgiftssproget er engelsk. Voldgiftsmandens afgørelse er endelig, bindende og ubestridelig og kan anvendes som basis for dom derom i et hvilket som helst land eller område.
-
Hvis De bor i, eller Deres virksomhed har hovedkontor, i Indien, indgår De aftalen med Microsoft Regional Sales Corp., en virksomhed, der er organiseret under lovgivningen i staten Nevada i USA, og som har en afdeling i Singapore med hovedkontor på 438B Alexandra Road, #04-09/12, Block B, Alexandra Technopark, Singapore, 119968, og det er lovgivningen i staten Washington, der er gældende for denne aftale, uanset om der findes modstridende retsprincipper. Enhver tvist, der opstår som følge af eller i forbindelse med denne aftale, herunder spørgsmål vedrørende dens eksistens, gyldighed eller ophævelse, skal indbringes og afgøres ved voldgiftsbehandling i Singapore i overensstemmelse med voldgiftsreglerne i Singapore International Arbitration Center (SIAC), hvis regler anses for at være inkorporeret i denne bestemmelse ved henvisning. Voldgiftsretten skal bestå af en voldgiftsmand, der udpeges af formanden af SIAC. Voldgiftssproget er engelsk. Voldgiftsmandens afgørelse er endelig, bindende og ubestridelig og kan anvendes som basis for dom derom i Indien eller andet sted.
-
Hvis De bor i, eller Deres virksomhed har hovedkontor i, Kina, indgår De aftalen med Shanghai MSN Network Communications Technology Company Limited, 10/F, Grand Gateway Block 2, No. 3 Hongqiao Road, Shanghai, China 200030, for Deres brug af MSN, Bing eller Windows Live Messenger. Denne aftale er underlagt kinesisk lovgivning, da den vedrører Deres brug af tjenesterne under denne aftale, der drives af Shanghai MSN Network Communications Technology Company Limited. For Deres brug af MSN, Bing eller Windows Live Messenger i henhold til denne aftale skal enhver tvist, der opstår som følge af eller i forbindelse med denne aftale, herunder spørgsmål vedrørende dens eksistens, gyldighed eller ophævelse, indbringes og afgøres ved voldgiftsbehandling i Hongkong ved HKIAC (Hong Kong International Arbitration Centre) i overensstemmelse med UNCITRAL-voldgiftsreglerne, som anses for at være inkorporeret i denne bestemmelse ved henvisning. Til en sådan voldgift udnævnes der en voldgiftsmand af HKIAC i overensstemmelse med UNCITRAL-voldgiftsreglerne. Voldgiftssproget er engelsk. Voldgiftsmandens afgørelse er endelig, bindende og ubestridelig og kan anvendes som basis for dom derom i Kina eller andet sted. For Deres brug af alle andre tjenester i henhold til denne aftale, indgår De aftalen med Microsoft Corp., One Microsoft Way, Redmond, WA 98052, USA. For disse tjenester er aftalen underlagt lovgivningen i staten Washington, uanset om der findes modstridende retsprincipper. Jurisdiktionen for delstatsdomstolene eller de føderale domstole i King County, Washington, USA, er ikke-eksklusiv.
-
Hvis De bor i, eller Deres virksomhed har hovedkontor i Korea, indgår De aftalen med Microsoft Korea, Inc., 6th Floor, POSCO Center, 892 Daechi-Dong, Kangnam-Gu, Seoul, 135-777, Korea, og det er lovgivningen i Republikken Korea, der gælder for denne aftale. De og vi accepterer hermed uigenkaldeligt Seoul District Court som eneste jurisdiktion og værneting.
-
Hvis De bor i, eller Deres virksomhed har hovedkontor i Taiwan, indgår De aftalen med Microsoft Taiwan Corp., 8F, No 7 Sungren Road, Shinyi Chiu, Taipei, Taiwan 110, og det er lovgivningen i Taiwan, der gælder for denne aftale. De og vi accepterer hermed uigenkaldeligt Taipei District Court som den første retsinstans med jurisdiktion over tvister vedrørende eller som følge af denne aftale.