32-bit- og 64-bit-versioner af Windows: ofte stillede spørgsmål
Her er svar på nogle almindelige spørgsmål om 32-bit- og 64-bit-versioner af Windows.
Vis alle
Betegnelserne 32-bit og 64-bit angiver den måde, en computers processor (kaldes også en CPU) håndterer oplysninger på. 32-bit- og 64-bit-versionerne af Windows er beregnet til brug i computere med henholdsvis 32-bit- eller 64-bit-processorer.
64-bit versioner af Windows kan udnytte mere hukommelse end 32-bit versioner af Windows.. Det minimerer tidsforbruget med at læse processer ind og ud af hukommelsen ved at gemme flere af processerne i RAM-hukommelsen frem for på harddisken. Det øger samtidig programmernes overordnede ydelse. Der er flere detaljer i En beskrivelse af forskellene mellem 32-bit versioner af Windows Vista og 64-bit versioner af Windows Vista
online.
Hvis du vil se, om din computer kører en 32-bit eller en 64-bit version af Windows, skal du gøre følgende:
-
Åbn System ved at klikke på knappen Start
, klikke på Kontrolpanel, klikke på System og vedligeholdelse og derefter klikke på System.
-
Under System kan du se systemtypen.
Computeren skal have en 64-bit-processor for at køre en 64-bit-version af Windows. Hvis du vil udnytte muligheden for at benytte mere hukommelse på 64-bit versioner af Windows Vista, skal du have installeret mindst 4 GB RAM på computeren.
Desuden skal du sikre dig, at du har 64-bit drivere til hardwaren, og at programmerne kan køre på et 64-bit Windows-system. Enhedsdrivere til 32-bit fungerer ikke på computere med 64-bit versioner af Windows. Hvis du forsøger at installere hardware, hvortil der kun findes 32-bit drivere, vil den hardware ikke fungere korrekt under 64-bit versioner af Windows. Hvis du forsøger at installere programmer med 32-bit enhedsdrivere under 64-bit versioner af Windows, vil der også opstå fejl.
Hvis du vil have oplysninger om opdatering af drivere og fejlfinding i forbindelse med enhedsdriverproblemer på 64-bit versioner af Windows, skal du kontakte hardware- og softwareproducenterne.
Benyt nedenstående fremgangsmåde for at få vist computerens processorhastighed:
-
Åbn System ved at klikke på knappen Start
, klikke på Kontrolpanel, klikke på System og vedligeholdelse og derefter klikke på System.
-
Under System kan du se processortypen og -hastigheden.
Nej. Hvis du aktuelt kører en 32-bit-version af Windows, kan du kun opgradere til en anden 32-bit-version af Windows. På samme måde kan du kun opgradere til en anden 64-bit-version af Windows Vista, hvis du kører en 64-bit-version af Windows Vista.
Der er detaljerede oplysninger om installation og opgradering til 32-bit- og 64-bit-versioner af Windows under Installationsmuligheder for Windows Vista (32-bit)
eller Installationsmuligheder for Windows Vista (64-bit)
online.
Hvis du går fra en 32-bit version af Windows til en 64-bit version af Windows Vista, skal du sikkerhedskopiere dine filer og foretage en ren installation af 64-bit versionen af Windows Vista.
Mange programmer, der er beregnet til en computer, som kører en 32-bit-version af Windows, kræver ikke ændringer for at køre på en computer, der kører 64-bit-versioner af Windows. I nogle tilfælde kan der dog være forskelle i ydeevnen. Hvis et 32-bit program bruger integrerede drivere, vil driverne muligvis ikke fungere på 64-bit systemet. Hvis du har en 64-bit-computer, er det bedst at køre programmer, der er beregnet til at køre på en 64-bit-computer.
En 64-bit-computer kan behandle dobbelt så mange oplysninger som en 32-bit-computer og kan have betydeligt mere RAM (Random Access Memory). Dette gør en 64-bit-computer til et godt valg, hvis du arbejder med video, store databasesøgninger eller spil og andre programmer, der kræver komplekse beregninger og en masse hukommelse. En 32-bit-computer er dog velegnet til de fleste programmer. Regnearksprogrammer, webbrowsere og tekstbehandlingsprogrammer kører f.eks. med omtrent den samme hastighed som på enten en 32-bit- eller en 64-bit-computer.
Programmer, der kører på 64-bit versioner af Windows Vista, fungerer bedrer, hvis både hardwaredrivere og programmer er 64-bit. De følgende programtyper fungerer muligvis bedre på 64-bit versioner af Windows Vista:
-
CAD-programmer
-
Programmer til billed- og videoredigering
-
Spil og andre programmer, som kræver komplekse beregninger
-
Programmer, der arbejder med store databaser
-
Programmer til videooptagelse og -analyse, som gemmer store datamængder i hukommelsen
Ja, alle hardwareenheder kræver 64-bit-drivere for at køre på en 64-bit-version af Windows. Yderligere oplysninger om at se efter drivere finder du under Reparere eller opdatere en driver eller ved at gå til webstedet for den producent, der har fremstillet enheden. Du kan også få oplysninger om drivere ved at gå til Windows Vista Upgrade Advisor-webstedet.
Desuden benytter nogle 32-bit programmer integrerede 32-bit drivere, der kan få programmerne til at fungere forkert.