Ad hoc-netværk

Sådan kan netværket med det underlige navn gøre tilværelsen nemmere

Af Gloria Boyer

Hvis nogen siger "ad hoc-netværk" til dig, siger du så prosit? Jeg rakte altid ud efter et lommetørklæde, før det gik op for mig, hvad et ad hoc-netværk kan bruges til.

Og det viste sig faktisk, at denne netværkstype med det underlige navn er en ganske smart opfindelse. I et trådløst ad hoc-netværk (som også kaldes et computer til computer-netværk) oprettes der forbindelse direkte mellem computere og enheder i stedet for til en server, hub eller router. Hvorfor er det vigtigt? Det er det, fordi det betyder, at du hurtigt kan oprette et midlertidigt netværk hvor som helst. Og fordi du kan spare tid ved at bruge et ad hoc-netværk. Det kan måske endda reducere stressniveauet.

Eksemplerne nedenfor viser nogle af anvendelsesmulighederne for et ad hoc-netværk:

  • Du kan hurtigt oprette forbindelse mellem flere computere, så du kan dele filer og printere med andre. Vil du gerne kunne udveksle de nyeste salgstal med en kollega, når I begge er væk fra kontoret? Det kan nemt lade sig gøre med et ad hoc-netværk. Et ad hoc-netværk er midlertidigt, og medmindre du vælger at gemme det, behøver du ikke være bekymret for, at du vil være forbundet med din kollegas computer til evig tid.

  • Du kan dele en internetforbindelse med en gruppe mennesker. Hvis du og nogle kolleger f.eks. befinder jer i et mødelokale, og din computer har internetforbindelse, og dine kollegers ikke har det, kan du oprette et ad hoc-netværk og dele forbindelsen med dine kolleger. Så slipper I for besværet med at oprette separate internetforbindelser til hver enkelt person.

  • Du kan spille computerspil med flere deltagere. Kan du huske, hvad jeg sagde om at håndtere stress? En omgang Counter-Strike i ny og næ kan gøre underværker for humøret – for slet ikke at tale om din score.

Alt det med småt

For et stykke tid siden havde vi snestorm her i Seattle. Det sker ikke så ofte. Jeg fik taget nogle rigtigt gode billeder af min kat, som tosser rundt i sneen. Jeg ville gerne dele dem med andre, så jeg markerede billederne og kopierede dem til den delte mappe. Jeg har oprettet et ad hoc-netværk, og derfor kan mine venner oprette forbindelse til dette netværk og få adgang til den delte mappe, så de kan se billederne (OK, indrømmet, jeg er tosset med katte).

Her kan du se, hvad jeg gjorde, så du kan gøre det samme. Det tager kun nogle minutter. Kan du huske de netværksspil, du gerne vil spille?

Bemærk!

Bemærk!

Inden du starter: Din egen computer – og de computere, du opretter forbindelse til – skal have en trådløs adapter.

  1. Klik på knappen StartBillede af knappen Start og skriv derefter Netværks- og delingscenter i søgefeltet.

  2. Klik på Konfigurer en forbindelse eller et netværk i ruden til venstre.

    Billede af Netværks- og delingscenterNetværks- og delingscenter

  3. Klik på Konfigurer et trådløst ad hoc-netværk (computer-til-computer), og klik derefter på Næste.

    Billede af dialogboksen "Konfigurer en forbindelse eller et netværk"Vælg "Konfigurer et trådløst ad hoc-netværk (computer-til-computer)"

  4. På siden Giv dit netværk et navn og vælg sikkerhedsindstillinger:

    • Netværksnavn. Find på et navn, der er kort og nemt at huske (f.eks. "MitMidlNet").

    • Sikkerhedstype. Vælg WPA2 Personal som sikkerhed på computeren. Vi anbefaler ikke, at du bruger WEP. WPA2 er sikrere. Hvis du prøver WPA2, og det ikke fungerer, anbefales det, at du opgraderer netværksadapteren til en, der kan fungere sammen med WPA2.

    • Sikkerhedsnøgle/adgangsudtryk. Se bort fra de smarte navne – sikkerhedsnøgler og adgangsudtryk er egentlig bare adgangskoder.

      Nu kommer vi til de tossede regler (du regnede vel ikke med, at det kunne undgås?)

      • Adgangsudtrykket skal være på mellem 8 og 63 tegn, f.eks.: jAmn5xlw!

      • Find på noget, der indeholder tal, store og små bogstaver og symboler. Sikkerheden er størst, hvis sikkerhedsnøglen eller adgangsudtrykket ikke indeholder ord, der kan slås op i en ordbog. Sørg for, at du enten markerer afkrydsningsfeltet Vis tegn, eller at du kan huske adgangskoden, for du skal give den videre til de personer, der skal kunne oprette forbindelse til dit netværk (Skønt. Som om jeg nogensinde ville kunne huske en adgangskode på 63 tegn).

    • Du kan markere afkrydsningsfeltet Gem dette netværk, så du kan bruge netværket igen og igen. Ellers forsvinder et ad hoc-netværk bare ud i den tynde luft, når du er færdig med det.

      Billede af siden "Giv netværket et navn og vælg sikkerhedsindstillinger"Giv netværket et navn, der er let at huske

  5. Klik på Næste, når du er færdig. Netværkets navn og sikkerhedsnøgle eller adgangsudtryk vises på næste side. Læg mærke til disse oplysninger. Andre skal bruge dem for at oprette forbindelse til netværket. Hvis du vil dele din internetforbindelse med andre, skal du klikke på Aktiver deling af internetforbindelsen.

    Billede af siden "Netværket er klar til brug"Husk navnet og sikkerhedsnøglen til det trådløse netværket

Lige et par ting til

Hvis du vil dele filer med andre på ad hoc-netværket, skal du først åbne Netværks- og delingscenter. Under Deling og registrering skal du sørge for, at fildeling og netværksregistrering er aktiveret. Hvis ikke, skal du klikke på pilen ud for hver af disse indstillinger for at udvide den pågældende sektion, klikke på indstillingen for at aktivere den og derefter klikke på Anvend. Hvis du vil dele filer med andre ved at bruge delingsmappen på computeren, skal du aktivere mappen Delte filer. Og hvis andre skal have en brugerkonto på din computer, før de kan dele filer med dig, skal du aktivere adgangskodebeskyttet deling (denne indstilling kan kun benyttes til arbejdsgrupper, ikke til domæner).

Billede af afsnittet "Deling og registrering" i Netværks- og delingscenteretAktiver de delingsindstillinger, du vil bruge

Bemærk!

Bemærk!

Hvis du bruger adgangskodebeskyttet deling, eller hvis din computer er tilsluttet et domæne, skal andre have en brugerkonto på din computer for at kunne se eller få adgang til dine delte filer.

Vær ikke så egoistisk – del din printer med andre!

Du kan også dele din printer med andre via et ad hoc-netværk. Sådan gør du:

  1. Klik på knappen StartBillede af knappen Start , klik på Kontrolpanel, og klik derefter på Printer under Hardware og lyd.

  2. Højreklik på den printer, du vil dele, klik på Deling, marker afkrydsningsfeltet Del denne printer, og klik derefter på OK. Hvis afkrydsningsfeltet Del denne printer ikke vises, skal du først klikke på Skift indstillinger for deling.

    Billede af fanen Deling på arket printeregenskaberDel din printer med andre

Bemærk!

Bemærk!

Hvis du vil fortælle dine venner, hvordan de skal oprette forbindelse til den delte printer, skal du se Dele en printer.

Give dine venner besked

Hvis du har gemt dit ad hoc-netværk, og dine venner skal kunne oprette forbindelse til det (så I kan spille!), kan de benytte følgende fremgangsmåde:

  1. Klik på knappen StartBillede af knappen Start , klik på Opret forbindelse til, klik på det netværk, du vil oprette forbindelse til, og klik derefter på Opret forbindelse.

  2. På siden Der er oprettet forbindelse til <netværksnavn> skal du markere afkrydsningsfeltet Gem dette netværk, hvis du vil oprette forbindelse til netværket igen på et senere tidspunkt. Klik derefter på Luk. Et ad hoc-netværk forsvinder normalt, når du afbryder forbindelsen til det.

  3. På netværkssiden Vælg en placering af netværket <netværksnavn> skal du klikke på Derhjemme eller Arbejde. Det aktiverer automatisk netværksregistrering og fildeling.

  4. På siden Netværksindstillingerne er konfigureret skal du klikke på Vis computere og enheder på netværket.

  5. Hvis du vil finde en fil, der er delt på en anden computer, skal du dobbeltklikke på computerens navn på listen, dobbeltklikke på mappen Delte filer og derefter dobbeltklikke på Delte dokumenter. Afhængigt af filtilladelserne kan du læse, redigere, kopiere eller udskrive filen.

  6. Når du er færdig med at bruge ad hoc-netværket, skal du bare afbryde forbindelsen til det. Det forsvinder af sig selv, medmindre du har markeret afkrydsningsfeltet Gem dette netværk inden.

Bemærk!

Bemærk!

Hvis du forsøger at få vist filer på en computer, der er tilsluttet et domæne, skal du enten have en domænebrugerkonto på computeren eller en lokal konto på computeren.

Se at blive klar til Counter-Strike

Nu kan du selv prøve det! Bare gå i gang – og slap lidt af ved at spille et par netværksspil. Ingen grund til bekymring, selvom du er på arbejde. Bare sig til chefen, at du forbedrer dine tekniske færdigheder.

Tid til frokost?

Hvad sagde jeg? Dit ad hoc-netværk har gjort dig dobbelt så produktiv og samtidig har du sænket stressniveauet. Nu kan du trygt gå ud og spise den frokost, du har drømt om. Velbekomme!

Om forfatteren

Billede af skribenten Gloria Boyer

Gloria Boyer er tekstforfatter på Microsofts Windows-team. Ud over at skrive om Windows-netværk er hun digter, kunstner, danserinde, gøgler, gartner, katteelsker og ikke særlig høj. Hvis du nogensinde er i Seattle, er du velkommen til at komme forbi og dele et glas hvedegræsjuice med hende.

Har du en kommentar til skribenten? Skriv din feedback ved at bruge værktøjet nedenfor. (Du vil kunne se kommentarfeltet, når du klikker på en af knapperne). Bemærk, at selvom skribenterne læser din feedback, kan de ikke sende dig et personligt svar pga. de mange tilbagemeldinger, der modtages.

Var disse oplysninger nyttige?Customer feedback: Ofte stillede spørgsmål
Tak.
Vil du tilføje andet?
Tak. Din feedback hjælper os med løbende at forbedre vores indhold.
1200 400 Hvordan kan vi gøre disse oplysninger mere nyttige for dig? Send Spring dette over Vil du tilføje andet? Send Nej tak