Ændre højde-bredde-forhold og videoformat i Windows Movie Maker

Videoegenskaber bestemmer, hvordan video vises, når du ser den i Windows Movie Maker, og mere vigtigt hvordan video vises i den endelige, publicerede film.

I Windows Movie Maker kan du vælge videoformat og højde-bredde-forhold. Du kan vælge mellem to standardvideoformater: NTSC (National Television Systems Committee) og PAL (Phase Alternating Line). Normalt er der ikke brug for at ændre den aktuelle videoformatindstilling, der er baseret på indstillingerne under Internationale og sproglige indstillinger i Kontrolpanel.

Højde-bredde-forholdet udtrykkes som forholdet mellem bredden og højden på videoskærmen, og du kan vælge mellem et 4:3- og 16:9-højde-bredde-forhold. Et 4:3-højde-bredde-forhold svarer til "fuld skærm" på et standard-tv, mens 16:9 svarer til et widescreen-format. Hvis kildevideofilen, som du importerede og føjede til storyboardet/tidslinjen, ar et højde-bredde-forhold på 4:3, skal du også vælge 4:3 i Windows Movie Maker. Hvis du vil opnå de bedste resultater, når du opretter en film, anbefales det, at du kun inkluderer video og billeder, der har det samme højde-bredde-forhold.

Vis alle

Sådan indstilles det videoformat, der bruges i Windows Movie Maker

  1. Klik på Værktøjer, og klik derefter på Indstillinger.

  2. Klik på fanen Avanceret, og klik derefter på NTSC eller PAL, afhængigt af videostandarderne i landet/området. Hvis du vil have flere oplysninger, om hvilket videoformat kameraet understøtter, skal du se dokumentationen, der fulgte med kameraet, eller gå til producentens websted.

Sådan indstilles højde-bredde-forhold

  1. Vælg, hvilket højde-bredde-firhold du vil bruge til at se video i Windows Movie Maker i og den endelige, publicerede film.

  2. Klik på Værktøjer, og klik derefter på Indstillinger.

  3. Klik på fanen Avanceret, og klik derefter på 4:3 (fuldskærm) eller 16:9 (widescreen).