Her er svar på nogle almindelige spørgsmål om firewalls.
En firewall er software eller hardware, der kontrollerer data, som kommer ind fra internettet eller et netværk, og derefter enten afviser dem eller lader dem få adgang til computeren, hvilket afhænger af firewallindstillingerne.
En firewall hjælper med at forhindre, at hackere eller skadelig software (f.eks. orme) får adgang til computeren via et netværk eller internettet. En firewall kan også stoppe, at din computer sender skadelig software til andre computere.
Selv hvis du ikke tror, at der er noget på computeren, der kan interessere andre, kan en orm deaktivere computeren fuldstændigt, eller en person kan bruge computeren til at sprede orme eller virus til andre computer, uden du ved det.
Når du tillader et program gennem firewall, også kaldet at fjerne blokering, opretter du en undtagelse, der gør det muligt for et bestemt program at sende oplysninger frem og tilbage gennem en firewall. Du kan også tillade et program gennem firewall ved at åbne en eller flere porte. Yderligere oplysninger finder du under Tillade et program at kommunikere gennem Windows Firewall.
Vi anbefaler standardindstilllingerne for firewall:
Firewall er slået til.
Firewall er slået til for alle netværksplaceringer (hjem eller arbejde, offentlig placering eller domæne).
Firewall er slået til for alle netværksforbindelser.
Firewall blokerer indgående forbindelser, der ikke stemmer overens med en undtagelse.
Windows Firewall er slået til som standard i denne version af Windows. Benyt følgende fremgangsmåde for at sikre, at den ikke er blevet slået fra:
Åbn Windows Firewall ved at klikke på knappen Start, klikke på Kontrolpanel, klikke på Sikkerhed og derefter klikke på Windows Firewall.
Klik på SlåWindows Firewall til eller fra. Hvis du bliver bedt om at angive en administratoradgangskode eller bekræftelse, skal du indtaste adgangskode eller bekræftelse.
Klik på Slået til (anbefales), og klik derefter på OK.
E‑mail-virus
E‑mail-virus er vedhæftet i e‑mail-beskeder. En firewall kan ikke bedømme indholdet af en e‑mail, så den kan ikke beskytte mod disse typer virus. Du skal bruge et antivirusprogram til at scanne og slette mistænkelige vedhæftede filer i en e‑mail, før du åbner den. Selv hvis du har et antivirusprogram, bør du ikke åbne en vedhæftet fil i en e‑mail, hvis du ikke er helt sikker på, at den ikke er skadelig. Yderligere oplysninger finder du under Undgå e‑mail-virus.
Phishing-bedrag
Phishing er en teknik, der bruges til at narre computerbrugere til at afsløre personlige eller økonomiske oplysninger, som f.eks. en adgangskode til en bankkonto. Et almindeligt online phishing-bedrag starter med en e‑mail, som ser ud til at komme fra en kilde, der er tillid til, men som faktisk leder modtagerne til at give oplysniger til et falsk websted. Firewalls kan ikke bedømme indholdet af en e‑mail, så de kan ikke beskytte mod denne type angreb. Yderligere oplysninger finder du under Phishing-filter: ofte stillede spørgsmål.
Hvis computeren har forbindelse til et domæne, styrer systemadministratoren muligvis disse indstillinger gennem Gruppepolitik.
Du skal være logget på som administrator for at kunne udføre disse trin.
Den nye Windows Firewall med udvidet sikkerhed er et MMC-snap-in-program (Microsoft Management Console), der tilbyder flere avancerede indstillinger til it-fagfolk. Med denne firewall kan du konfigurere og få vist detaljerede ind- og udgående regler og integrere med IPsec (Internet Protocol security).
Benyt følgende fremgangsmåde for at åbne Windows Firewall med udvidet sikkerhed:
Åbn Administration ved at klikke på knappen Start, klikke på Kontrolpanel, klikke på System og vedligeholdelse og derefter klikke på Administration.
Dobbeltklik på Windows Firewall med udvidet sikkerhed. Hvis du bliver bedt om at angive en administratoradgangskode eller bekræftelse, skal du indtaste adgangskode eller bekræftelse.
Du skal være medlem af administratorgruppen eller netværksoperatørgruppen for at kunne bruge Windows Firewall med udvidet sikkerhed.
Yderligere oplysninger om Windows Firewall med udvidet sikkerhed finder du under Windows Firewall med udvidet sikkerhed - Content Roadmap og Introduktion til Windows Firewall med udvidet sikkerhed på Microsofts websted.
Åbn Windows Firewall med udvidet sikkerhed for at se ICMP- og logføringsindstillingerne.
Åbn Administration ved at klikke på knappen Start, klikke på Kontrolpanel, klikke på System og vedligeholdelse og derefter klikke på Administration. Hvis du bliver bedt om at angive en administratoradgangskode eller bekræftelse, skal du indtaste adgangskode eller bekræftelse.
Dobbeltklik på Windows Firewall med udvidet sikkerhed.
Sådan ændres logføringsindstillingerne:
Klik på Egenskaber for Windows Firewall under Offentlig profil.
Klik på fanen for den profil, du ønsker at ændre.
Klik på Tilpas under Logføring.
Udfør de ønskede ændringer i indstillingerne i den dialogboks, der vises, og klik derefter på OK.
Du kan angive ICMP-indstillinger ved at oprette ind- eller udgående regler ved hjælp af ICMPv4- eller ICMPv6-protokollen.
Ja, men når du kører mere end et firewallprogram på samme tid, kan der opstå konflikter. Det er bedst kun at bruge et firewallprogram.
Ja, fordi routerbaseredefirewalls kun yder beskyttelse mod computere på internettet og ikke mod computere på dit hjemmenetværk. Hvis en bærbar computer eller gæstecomputer f.eks. opretter forbindelse til et andet netværk, inficeres med en computerorm og derefter opretter forbindelse til dit hjemmenetværk, er den router-baserede firewall ikke i stand til at forhindre, at ormen spreder sig. Hvis der kører en firewall på alle computere på netværket, kan det dog være med til at sikre, at orme ikke spreder sig.
Hvis du har tilladt bestemte programmer gennem firewall, mistes disse indstillinger for alle netværksplaceringer, og ikke kun for den netværksplacering, du i øjeblikket har forbindelse til, og de programmer, du har tilladt, blokeres nu af firewall.
Du bør gøre tre ting:
Slå Windows automatiske opdateringer til, og kontroller, at opdateringer automatisk installeres på computeren. Yderligere oplysninger finder du under Ændre, hvordan Windows installerer eller giver besked om opdateringer.
Få et godt antivirusprogram, og sørg for, at det altid er opdateret ved at hente opdateringer fra programproducentens websted med jævne mellemrum. Mange antivirusprogrammer opdaterer automatisk sig selv. Yderligere oplysninger finder du under Hvordan kan jeg beskytte computeren mod virus?
Brug Microsoft Windows Defender eller et andet antispywareprogram. Disse programmer kan være med til at beskytte computeren mod spyware og andre typer skadelig software. Yderligere oplysninger om Windows Defender finder du under Bruge Windows Defender.
Hvis du installerer, afinstallerer eller geninstallerer et program, når du har forbindelse til flere forskellige netværk, kan der vises flere forekomster af det pågældende program unde fanen Undtagelser. Dette sker, fordi du er nødt til at oprette en undtagelse for hver kategori, hvis hvert af de netværk, du opretter forbindelse til, har en forskellig netværksplacering. Det kan f.eks. ske, at du opretter en undtagelse, mens du har forbindelse til et netværk på en offentlig placering, og du derefter, på et senere tidspunkt, opretter forbindelse til et hjemme- eller arbejdsnetværk og opretter den samme undtagelse igen.
Det kan også ske, når Gruppepolitik anvendes.
Yderligere oplysninger finder du under Gøre computeren mere sikker med Windows Firewall eller Internet-firewalls: ofte stillede spørgsmål på webstedet til Microsoft. Du kan også se Om Windows indstillinger for Firewall, Tillade et program at kommunikere gennem Windows Firewall og Vælge en netværksplacering.