Introduktion til Windows Movie Maker

Windows Movie Maker er en funktion i Windows Vista, som du kan bruge til at oprette hjemmebiograf og diasshows på din computer med professionelt udseende titler, overgange, effekter, musik og indtaling. Når du er klar, kan du bruge Windows Movie Maker til at publicere din film for at dele den med venner og familie.

Hvis du ikke før har prøvet at redigere digital video eller bruge Windows Movie Maker, kan du i nedenstående afsnit læse en introduktion til de forskellige værktøjer, du skal bruge i Windows Movie Maker, og du kan finde links til flere oplysninger.

Om værktøjer i Windows Movie Maker

Windows Movie Maker er inddelt i tre hovedområder: ruder, storyboardet/tidslinjen og visningsskærmen.

Billede af Windows Movie Maker
Hovedområderne i Windows Movie Maker
Vis alle

Om ruderne

Windows Movie Maker indeholder flere forskellige ruder, du kan arbejde i, alt efter dine aktuelle opgaver.

  • I ruden Opgaver vises de almindelige opgaver, du kan få brug for at udføre, når du opretter en film, herunder import af filer, redigering af film og publicering af film.

  • Ruden Samlinger viser samlingsmapperne, der indeholder klip. Samlingsmapperne vises i ruden Samlinger til venstre, og klippene i den valgte samlingsmappe vises i ruden Indhold til højre. Følgende billede viser ruden Samlinger:

    Billede af ruden Samlinger
    Ruden Samlinger
  • Ruden Indhold viser klip, effekter eller overgange, som du arbejder med, mens du opretter filmen, afhængigt af den visning, du arbejder i. Du kan ændre visningen for at få vist miniaturer eller detaljer.

    Du kan trække klip, overgange eller effekter fra ruden Indhold eller en samling i ruden Samlinger til storyboardet/tidslinjen til det aktuelle projekt. Du kan også trække klip til visningsskærmen for at afspille dem. Hvis du foretager ændringer til et klip, gengives disse ændringer kun i det aktuelle projekt. Det har ingen indflydelse på kildefilen.

Om storyboardet og tidslinjen

Området, hvor du opretter og redigerer projektet, vises i to visninger: Storyboardet og tidslinjen. Du kan skifte mellem disse to visninger, når du opretter en film.

  • Storyboard. Storyboardet er standardvisningen i Windows Movie Maker. Du kan bruge storyboardet til at se på sekvensen eller rækkefølgen klip i projektet og let arrangere dem på ny, hvis det er nødvendigt. I denne visning kan du også se videoeffekter eller videoovergange, der er tilføjet. Lydklip, du har føjet til et projekt, vises ikke på storyboardet, men du kan se dem i tidslinjevisningen. Følgende billede viser storyboardvisningen i Windows Movie Maker:

    Billede af storyboardvisningen
    Storyboardvisning
  • Tidslinje. Tidslinjevisningen er en mere detaljeret visning af filmprojektet, hvor du kan foretage finjusteringer. Hvis du bruger tidslinjevisningen, kan du trimme videoklip, justere varigheden på overgange mellem klip og få vist lydsporet. Du kan bruge tidslinjen til at se eller ændre timing af klip i projektet. Brug knapper på tidslinjen til at skifte til storyboardvisningen, zoome ind eller ud på detaljer i projektet, tidslinje for indtaling eller justere lydniveauer. Følgende billede viser tidslinjevisningen i Windows Movie Maker:

    Billede af tidslinjevisningen
    Tidslinjevisning

Om visningsskærmen

I visningsskærmen kan du se individuelle klip eller et helt projekt. Ved hjælp af visningsskærmen kan du få vist projektet, inden det publiceres som en film. Brug knapperne under visningsskærmen til at afspille eller standse et klip eller til at springe frem eller tilbage i et klip billede for billede. Med knappen Opdel kan du opdele et klip i to dele ved det punkt, der vises på visningsskærmen.

Du kan gøre visningsskærmen større eller mindre ved at klikke på Vis, pege på Se skærmstørrelse og vælge en størrelse. Du kan også trække i vinduet for at gøre det større eller mindre.