Administrere kontaktpersoner

Du kan bruge Windows til at holde styr på personer og firmaer ved at oprette kontaktpersoner i Windows. Hver kontaktperson indeholder oplysninger om én person eller virksomhed.

Når du skal slå en persons e‑mail-adresse eller telefonnummer op, kan du åbne mappen Kontaktpersoner og finde oplysningerne her. Når du skal registrere oplysninger om en forretningsforbindelse, kan du gemme dem i mappen Kontaktpersoner. Uanset hvilken type kontaktoplysninger, du skal kunne huske, kan du placere dem i mappen Kontaktpersoner — endda med et billede.

Mappen Kontaktpersoner fungerer også som adressekartotek til Windows Mail. Når du opretter en e‑mail i Windows Mail, kan du vælge modtageren fra mappen Kontaktpersoner. Selvom du ikke bruger Windows Mail som e‑mail-program, kan du alligevel bruge Windows-funktionen Kontaktpersoner til at gemme oplysninger om personer og firmaer.

Billede af Windows Kontaktpersoner.Brug Windows-kontaktpersoner til at registrere alle de personer og firmaer, du kommunikerer med

Hvad er en kontaktperson?

Du kan gemme så mange eller så få oplysninger, du vil, om hver kontaktperson, herunder følgende:

  • E‑mail-adresser. Du kan gemme alle de ønskede e‑mail-adresser for en kontaktperson og angive den foretrukne adresse. Den foretrukne e‑mail-adresse bruges af Windows Mail, hvis du hurtigt vil sende nogen en e‑mail uden at skulle foretage et valg på en liste over deres adresser.

  • Et billede. Du kan tilføje et billede af en kontaktperson for bedre at kunne huske personen.

  • Telefonnumre. Du kan gemme en kontaktpersons private telefonnummer, arbejdsnummer, mobilnummer og faxnummer.

  • Postadresser. Du kan både gemme en kontaktpersons private postadresse og firmaadresse.

  • Familieoplysninger. Du kan angive oplysninger om en kontaktpersons ægtefælle eller sambo, børn, køn, fødselsdag og bryllupsdag.

  • Webadresser. Du kan både gemme en kontaktpersons private webadresse og firmawebadresse.

  • Noter. Du kan skrive alle andre former for oplysninger om en kontaktperson.

Finde mappen Kontaktpersoner

Åbn Windows Kontaktpersoner ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start, klikke på Alle programmer og derefter klikke på Windows Kontaktpersoner.

Tilføje en kontaktperson

  1. Åbn Windows Kontaktpersoner ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start, klikke på Alle programmer og derefter klikke på Windows Kontaktpersoner.

  2. Klik på Ny kontaktperson, og skriv derefter de ønskede oplysninger om kontaktpersonen i felterne under de tilgængelige faner. Du behøver ikke at udfylde alle felterne. Du kan nøjes med at indtaste de ønskede oplysninger om kontaktpersonen.

Føje oplysninger til en kontaktperson

  1. Åbn Windows Kontaktpersoner ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start, klikke på Alle programmer og derefter klikke på Windows Kontaktpersoner.

  2. Dobbeltklik på den kontaktperson, du vil ændre.

  3. Klik på den fane, hvor du vil tilføje oplysninger, og skriv derefter oplysningerne i de tilgængelige felter.

Føje et nyt billede til en kontaktperson

  1. Åbn Windows Kontaktpersoner ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start, klikke på Alle programmer og derefter klikke på Windows Kontaktpersoner.

  2. Dobbeltklik på den kontaktperson, hvis billede du vil udskifte. (Windows tilføjer for hver kontaktperson et standardbillede, du kan udskifte med et andet billede eller anden grafik).

  3. Klik på kontaktpersonens billede under fanen Navn og e‑mail-adresse, og benyt derefter en af følgende fremgangsmåder:

    • Hvis du vil tilføje et nyt billede, skal du klikke på Skift billede, finde og klikke på det billede, du vil føje til kontaktpersonen, og derefter klikke på Åbn.

    • Klik på Fjern billede, hvis du vil fjerne et eksisterende billede. Billedet skifter til det kontaktpersonbillede, Windows bruger som standard. Du kan ikke fjerne dette standardbillede.

Yderligere oplysninger finder du under Tilføje eller fjerne billeder i kontaktpersoner.

Oprette kontaktgrupper (adresselister)

Du kan også oprette kontaktgrupper, der samler flere individuelle kontaktpersoner i en enkelt gruppe. Når du har oprettet en kontaktgruppe, kan du sende e‑mail til mange personer ad gangen. Hvis du sender en e‑mail til en kontaktgruppe, sendes den til alle, du har føjet til gruppen. Det kan være meget nemmere at sende en e‑mail til en kontaktgruppe end at tilføje navne enkeltvist i en e‑mail, især hvis du ofte skal sende meddelelser til den samme gruppe personer.

Yderligere oplysninger finder du under Oprette kontaktgrupper (adresselister).

Sende kontaktpersoner til andre brugere

Du kan ikke alene bruge Windows-kontaktpersoner til at adressere e‑mail og gemme oplysninger om personer og firmaer. Du kan også sende kontaktpersoner til andre brugere. Det er nyttigt, hvis du vil sende kontaktoplysninger om dig selv eller andre personer til en anden bruger. Du behøver ikke at skrive en masse telefonnumre, adresser og andre kontaktoplysninger i en e‑mail — du kan bare sende en kontaktperson med de oplysninger, du vil dele med andre.

Hvis du vil sende en kontaktperson til nogen, der ikke bruger denne version af Windows, skal du evt. først eksportere kontaktpersonen til et andet format. Yderligere oplysninger finder du under Importere, eksportere eller ændre formatet af kontaktpersoner.

Bemærk!

Bemærk!

Hvis du opgraderer til denne version af Windows fra Windows XP, vil alle kontaktpersonerne i Windows-adressekartoteket automatisk blive gemt i Windows-kontaktpersonerne.

Var disse oplysninger nyttige?Kundefeedback: Ofte stillede spørgsmål
Tak.
Vil du tilføje andet?
Tak. Din feedback hjælper os med løbende at forbedre vores indhold.
1200 400 Hvordan kan vi gøre disse oplysninger mere nyttige for dig? Send Spring dette over Vil du tilføje andet? Send Nej tak