Fjerne røde øjne fra et billede
Hvis du har brugt blitz, når du har taget billeder, har du sikkert bemærket, at personerne på billederne undertiden har røde øjne. Det kaldes røde øjne og skyldes, at kameraets blitz kaster lys tilbage til personens nethinde. Du kan minimere røde øjne ved hjælp af funktionen til reducering af røde øjne i kameraet. Du kan også bruge Windows Billedgalleri til at reducere eller fjerne røde øjne på billederne, efter at de er taget.
Et billede med ét rødt øje og ét korrigeret øje
-
Åbn Windows Billedgalleri ved at klikke på knappen Start
, klikke på Alle programmer og derefter klikke på Windows Billedgalleri.
-
Klik på det billede, du vil korrigere, og klik derefter på Ret på værktøjslinjen.
-
Klik på Korriger røde øjne i ruden Ret.
Knappen Korriger røde øjne
-
Klik i øverste venstre hjørne af det første øje, du vil korrigere, og træk derefter musemarkøren til nederste højre hjørne af øjet for at oprette en markering rundt om øjet.
Fjerne røde øjne i Billedgalleri
-
Gentag markeringen af alle de øjne, du vil korrigere.
Tip!
-
Du kan øge mængden af røde øjne, du fjerner, ved at vælge det samme øje flere gange.
-
Hvis det ikke ser ud til, at funktionen til korrektion af røde øjne har nogen effekt på billedet, er øjnene muligvis for mørke. Prøv først at klikke på Automatisk justering og derefter klikke på Korriger røde øjne.