Kopiere musik fra en cd

Du kan bruge Windows Media Player til at kopiere sange fra lyd-cd'er til computeren. Dette kaldes kopiering.

Under kopieringen opretter afspilleren en kopi af alle sange og gemmer dem på harddisken som komprimerede WMA-filer (Windows Media Audio) eller MP3-filer og føjer dem derefter til dit bibliotek.

Billede af Windows Media PlayerKopiere en cd i Windows Media Player

Når du har kopieret din cd-samling, kan du bruge afspilleren til at gøre følgende:

  • Søg efter og afspil en sang på computeren med nogle få klik. Du behøver ikke længere at rode med stakke af cd'er og cd-etuier.

  • Synkroniser dine yndlingssange fra computeren til en bærbar enhed, f.eks. en MP3-afspiller eller en Windows Mobile-baseret Smartphone eller Pocket PC, så du kan nyde musikken, når du er på farten.

  • Brænd en blandet cd efter eget valg, som du kan afspille i bilen eller derhjemme.

Vis alle

  1. For at få det bedste resultat skal du sørge for, at du har forbindelse til internettet, inden du begynder.

    Når computeren har forbindelse til internettet, forsøger afspilleren at hente medieoplysninger om de numre, der kopieres, fra en onlinedatabase, der vedligeholdes af Microsoft. Derefter føjes oplysningerne til filerne, mens de kopieres (rippes).

    Du kan godt kopiere en cd, selvom computeren ikke har forbindelse til internettet. Afspilleren kan dog ikke identificere navnet på cd'en, den kunster, der har udsendt den, eller navnene på sangene, før du er online.

    Hvis du vil redigere eller tilføje medieoplysninger, kan du gøre det, når kopieringen er fuldført.

  2. (Valgfrit) Hvis du vil vælge et andet format (f.eks. MP3 i stedet for WMA) eller en anden bithastighed (f.eks. 192 Kbps i stedet for 128 Kbps) for de filer, der oprettes under kopieringen, skal du klikke på pilen under fanen Kopier fra cd ("rip") og derefter angive indstillinger under menuerne Formater og Bithastighed.

    Billede af Windows Media PlayerKopieringsindstillinger i Windows Media Player

  3. Indsæt en lyd-cd i cd-drevet, og klik derefter på fanen Kopier fra cd ("rip").

    Som standard begynder afspilleren automatisk at kopiere cd'en, hvis fanen Kopier fra cd ("rip") er valgt. Du kan finde oplysninger om, hvordan du ændrer denne funktion, under Skifte indstillinger for kopiering (ripping) af musik.

  4. (Valgfrit) Når afspilleren begynder at kopiere cd'en, skal du fjerne markeringen i afkrydsningsfelterne ud for de sange, der ikke skal kopieres. Du kan også klikke på Stop kopiering fra cd ("rip"), angive indstillinger og derefter klikke på Start kopiering fra cd ("rip") for at genstarte kopiering (ripping). Sange, der er delvist kopieret (ripped), gemmes ikke.

    Når sangene er kopieret, kan du søge efter og afspille dem i biblioteket.

    Du bliver muligvis bedt om at tilføje manglende medieoplysninger manuelt, når kopieringen er fuldført. Du kan finde oplysninger om, hvordan du tilføjer eller redigerer medieoplysninger efter kopiering, under trinnene nedenfor.

  1. Opret forbindelse til internettet.

    Hvis der mangler medieoplysninger, fordi du ikke havde forbindelse til internettet under kopiering (ripping), vises medieoplysningerne typisk for de netop kopierede (ripped) numre, når du har oprettet forbindelse til internettet. Hvis de ikke vises, eller hvis oplysningerne ikke er korrekte, kan du udføre følgende trin for at tilføje eller redigere oplysningerne. Hvis du ikke har adgang til internettet, kan du redigere medieoplysninger manuelt.

  2. Klik på fanen Bibliotek, og søg derefter efter det album, du netop har kopieret (ripped).

  3. Højreklik på albummet, og klik derefter på Søg efter albumoplysninger.

    Billede af Windows Media PlayerKommandoen Søg efter albumoplysninger i Windows Media Player

  4. Hvis du modtager en fejlmeddelelse om, at du skal ændre indstillingerne for beskyttelse af personlige oplysninger, skal du benytte følgende fremgangsmåde:

    1. Klik på pilen under fanen Kopier til cd ("rip"), klik på Flere indstillinger, og klik derefter på fanen Beskyttelse af personlige oplysninger.

    2. Marker afkrydsningsfeltet Opdater musikfiler ved at hente medieoplysninger fra internettet.

    3. Gentag trin 3 for at åbne Søg efter albumoplysninger.

  5. Benyt en af følgende fremgangsmåder:

    • Hvis det rette album eller de rette oplysninger om kunstneren vises i søgeresultatet, skal du vælge den rette cd og derefter følge anvisningerne på siden for at opdatere albumcoveret og medieoplysningerne automatisk. Hvis det rette album ikke vises i søgeresultatet, skal du følge anvisningerne på siden for at søge igen med andre søgekriterier eller tilføje medieoplysningerne manuelt.

    • Hvis de rette albumoplysninger vises med et generisk musikikon som albumcover, kan albumcoveret ikke hentes. Oplysninger om, hvordan du selv tilføjer et albumcover, finder du under proceduren for manuel tilføjelse af et albumcover under Tilføje eller ændre albumcover.

Var disse oplysninger nyttige?Customer feedback: Ofte stillede spørgsmål
Tak.
Vil du tilføje andet?
Tak. Din feedback hjælper os med løbende at forbedre vores indhold.
1200 400 Hvordan kan vi gøre disse oplysninger mere nyttige for dig? Send Spring dette over Vil du tilføje andet? Send Nej tak