Tip om redigering af billeder

Du kan bruge Windows Billedgalleri til at foretage ændringer af billederne. Du kan forbedre eksponering og farver, ændre sammensætningen og fjerne røde øjne – uden at bruge et særskilt redigeringsprogram.

Åbn Windows Billedgalleri ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start, klikke på Alle programmer og derefter klikke på Windows Billedgalleri.

Følge arbejdsflow'et i Billedgalleri

Digitalt arbejdsflow er et begreb, der bruges af digitale fotografer til at henvise til den rækkefølge, billeder redigeres i. Hvis du følger det korrekte digitale arbejdsflow, kan det betyde meget for kvaliteten af de redigerede billeder. Ruden Ret i Windows Billedgalleri har arrangeret de forskellige ændringer, du kan foretage, i den bedste rækkefølge, idet der startes med justering af eksponering og afsluttes med fjernelse af røde øjne. Du kan foretage ændringer af billederne i en hvilken som helst rækkefølge, men det anbefales, at du følger arbejdsflow'et og arbejder dig oppe fra og ned i ruden Ret.

Illustration af det anbefalede arbejdsflow i Billedgalleri
Det anbefalede arbejdsflow i Billedgalleri

Hvorfor skal billederne redigeres i denne rækkefølge? Forestil dig, at du f.eks. vil korrigere farvebalancen i billedet. Hvis den overordnede eksponering er forkert (billedet er for mørkt eller for lyst), er det vanskeligt at finde den rette farvebalance. Men hvis du korrigerer eksponeringen først, kan du sikre dig, at farverne også ser rigtige ud, når du når til det pågældende trin.

Justere eksponeringen og farverne

Du kan redigere lysstyrken og kontrasten i billedet ved at flytte skyderne for disse kontrolelementer, men det er meget nemmere at klikke på Automatisk justering i ruden Ret. Med Automatisk justering optimeres lysstyrken, kontrasten, farvetemperaturen og farvetonen i billederne på én gang. Selvom du har klikket på Automatisk justering, kan du fortsætte med at justere eksponeringen og farverne selv, hvis du ikke er tilfreds med den automatiske justering i Billedgalleri.

Du kan kontrollere, at du har foretaget ændringerne, ved at se i ruden Ret efter de markeringer, der vises ud for kontrolelementet, efter at det er brugt til at foretage en ændring.

Billede af ruden Ret med markeringer, der angiver, at trinene er fuldført
Markeringerne angiver, at eksponering og farver allerede er justeret

Der er ingen grund til at være nervøs for at klikke på Automatisk justering. Du kan altid klikke på Fortryd for at gendanne billedet til den tidligere tilstand. Og hvis du ændrer en af indstillingerne for eksponering eller farve og ikke er tilfreds med resultatet, kan du også klikke på Automatisk justering igen for at vende tilbage til den indstilling, Billedgalleri anbefaler.

Oprette et sort-hvidt billede

De fleste digitale kameraer har en eksponeringstilstand, hvor du kan tage billeder i sort-hvid og dermed simulere sort-hvid film. Generelt anbefales det dog, at du tager billeder i normal farvetilstand. Grunden? Farvebilleder kan ændres til et sort-hvidt billede på computeren, men hvis du først har taget billedet i sort-hvid, kan du ikke tilføje de oprindelige farver igen.

I Billedgalleri er det nemt at simulere sort-hvide billeder, og det er faktisk meget mere fleksibelt end den sort-hvide tilstand på kameraet. Hvis du klikker på Juster farve i ruden Ret, kan du se skyderen Mætning. Hvis du flytter skyderen mod højre, øges farveintensiteten i billedet. Men hvad der er mere interessant, er det, der sker, hvis du flytter skyderen mod venstre. Farveintensiteten reduceres, og hvis du flytter den helt til venstre, er der slet ingen farver – billedet bliver sort-hvidt. Du kan bruge denne teknik til at oprette billeder med lidt eller slet ingen farve.

Eksempel på et billede med høje og lave mætningsniveauer
En billede med høj mætning (venstre) og lav mætning (højre)

Vær kreative —, men hold fast i originalen

Du vil måske ændre sammensætningen af billedet fra vandret til lodret ved hjælp af kreativ beskæring. Eller du vil måske oprette en sort-hvid version af et særligt billede. Du kan foretage alle disse ting i Billedgalleri, mens du bevarer den uændrede version af det originale billede. Før du går i gang med at redigere, skal du klikke på Filer på værktøjslinjen, klikke på Opret en kopi og derefter klikke på Gem. Så oprettes en identisk kopi af billedet i galleriet, som du kan bevare i dens nuværende udformning, eller redigere den separat. Og husk, at hvis du på noget tidspunkt vil fortryde alle de ændringer, du har foretaget af et billede, kan du klikke på pilen ud for knappen Fortryd nederst i ruden Ret og derefter klikke på Vend tilbage til originalen.

Billede af kommandoen Vend tilbage til originalen
Kommandoen Vend tilbage til originalen