Fejlfinde problemer med Windows-adgangskoder
Her er løsninger på en række almindelige problemer med adgangskoder.
Vis alle
Der er flere mulige løsninger på dette problem:
-
CAPS LOCK kan være slået til.
Der skelnes mellem store og små bogstaver i adgangskoder i Windows, hvilket betyder, at hver gang du skriver din adgangskode, skal du bruge store og små bogstaver på nøjagtig samme måde, som du gjorde, da du første gang oprettede adgangskoden. Hvis du er kommet til at slå CAPS LOCK til, vil du uforvarende komme til at skrive adgangskoden med store bogstaver. Kontroller at CAPS LOCK er slået fra, og skriv derefter adgangskoden igen.
-
Du skriver muligvis en forkert adgangskode.
Hvis du ikke kan huske din adgangskode, skal du nulstille den, enten med en diskette til nulstilling af adgangskode eller fra en administratorkonto. Yderligere oplysninger finder du under Nulstille adgangskoden til Windows.
-
En administrator af computeren har muligvis nulstillet din adgangskode.
Hvis computeren er på et netværk, kan en netværksadministrator nulstille din adgangskode. Spørg netværksadministratoren, hvis du mener, at det kan være problemet. Hvis computeren er i en arbejdsgruppe, kan enhver, som har en administratorkonto på computeren, ændre din adgangskode.
-
Du forsøger muligvis at logge på den forkerte brugerkonto
Hvis du har mere end en brugerkonto på computeren, skal du sikre dig, at du logger på den konto, der svarer til den benyttede adgangskode.
Den bedste løsning er at bruge din diskette til nulstilling af adgangskode. Hvis du ikke har en diskette til nulstilling af adgangskode, kan du nulstille adgangskoden ved at bruge en anden administratorkonto, hvis du har en. Hvis du nulstiller en adgangskode ved hjælp af en anden administratorkonto, mister du permanent adgangen til eventuelle e-mails eller krypterede filer, der findes på den administratorkonto, du nulstiller adgangskoden for.
Hvilke trin, du skal følge, varierer, afhængigt af hvordan computeren er sluttet til et netværksdomæne.
Min computer er på et domæne
-
Åbn Brugerkonti ved at klikke på knappen
Start
, klikke på
Kontrolpanel, klikke på
Brugerkonti og derefter klikke på
Brugerkonti.
-
Klik på Administrer brugerkonti.
Hvis du bliver bedt om at angive en administratoradgangskode eller bekræftelse, skal du indtaste adgangskode eller bekræftelse.
-
Klik på den brugerkonto, du vil nulstille adgangskoden for, og klik derefter på Nulstil adgangskode.
-
Skriv den nye adgangskode, bekræft den nye adgangskode, og klik derefter på OK.
Computeren er medlem af en arbejdsgruppe
-
Åbn Brugerkonti ved at klikke på knappen
Start
, klikke på
Kontrolpanel, klikke på
Brugerkonti og Familiesikkerhed og derefter klikke på
Brugerkonti.
-
Klik på Administrer en anden konto.
Hvis du bliver bedt om at angive en administratoradgangskode eller bekræftelse, skal du indtaste adgangskode eller bekræftelse.
-
Klik på den brugerkonto, du vil nulstille adgangskoden for, og klik derefter på Skift adgangskode.
-
Skriv den nye adgangskode, bekræft den nye adgangskode, angiv et adgangskodetip, og klik derefter på Skift adgangskode.
Nogle gange. Når du logger på et netværk, og du bliver bedt om brugernavn og adgangskode, er der muligvis et afkrydsningsfelt, der beder Windows om at huske adgangskoden. Hvis du markerer afkrydsningsfeltet, husker Windows adgangskoden og vil herefter ikke bede dig angive det, hver gang du logger på. Vær opmærksom på, at hvis du gemmer adgangskoder på computeren, vil alle der har adgang til din computer også have adgang til alle adgangskoderne. Af sikkerhedsmæssige årsager anbefales det derfor, at du ikke markerer afkrydsningsfeltet, og at du altid skriver din adgangskode, når du logger på.
Hvis du har opgraderet til denne version af Windows fra en tidligere version af Windows, skal du indtaste brugernavn og adgangskode, første gang du logger på, i stedet for at bruge fingeraftrykslæseren. Når du har logget på, kan du begynde at bruge fingeraftrykslæseren, efter at du har hentet driveren ved hjælp af Windows Update. Yderligere oplysninger om Windows Update finder du under Installere Windows-opdateringer. Hvis du udelukkende har brugt fingeraftrykslæseren og ikke kan huske Windows-adgangskoden, kan du ikke logge på. Hvis der ikke findes nogen brugerkonti på computeren, kan du ikke logge på Windows, og du skal installere Windows igen.