Fejlfinding i forbindelse med problemer i Windows Media Player

Her er løsninger på nogle almindelige problemer med Windows Media Player.

Vis alle

Findes der en nyhedsgruppe, der fokuserer på brug af Windows Media Player?

Ja. Du kan sende spørgsmål til Windows Media Player-nyhedsgruppen.

Denne nyhedsgruppe drives af et fællesskab af indsigtsfulde brugere, som tilbyder hjælp til andre brugere. Den er ikke en officiel teknisk supportressource fra Microsoft. Derfor kan Microsoft ikke garantere, at dine spørgsmål vil blive besvaret.

Når du sender dit spørgsmål, bør du forsøge at være så specifik som muligt. Prøv for eksempel at medtage følgende oplysninger:

  • Windows Media Player-version. Du kan finde versionsnummeret ved at klikke på Om Windows Media Player i menuen Hjælp . Hvis menuen Hjælp ikke vises, skal du få vist de klassiske menuer. Versionen kan f.eks. være 11.0.6000.xxxx.

  • Windows-operativsystemversion. Du kan finde versionsnummeret ved at klikke på Start, højreklikke på Computer og derefter klikke på Egenskaber.

  • Den handling, som du forsøgte at udføre, umiddelbart inden problemet opstod.

  • Hvis der vises en fejlmeddelelse, skal du klikke på Web Hjælp. Når websiden vises, skal du kopiere URL-adressen og indsætte den i dit nyhedsgruppespørgsmål. URL-adressen for Web Hjælp indeholder nyttige oplysninger som f.eks. den fejlkode, du fik, og andre fejlfindingsoplysninger.

  • Hvis problemet kun opstår, når du bruger en bestemt fil, et bestemt weblink eller en bestemt URL-adresse, skal du angive oplysninger om dette element.

Hvordan får jeg vist detaljerede oplysninger om de Windows Media Player-komponenter og -codecs, der er installeret på computeren?

Hvis du har brug for at få vist en liste over de Windows Media Player-komponenter og -codecs, der er installeret på computeren, skal du gøre følgende:

  1. Klik på Om Windows Media Player i menuen Hjælp.

    Hvis menuen Hjælp ikke vises, skal du få vist de klassiske menuer.

  2. I dialogboksen Om Windows Media Player, skal du klikke på Tekniske supportoplysninger.

    Webbrowseren åbner en side, der indeholder oplysninger om relaterede binære filer, codecs, filtre, plug-ins og tjenester, som er installeret på computeren. En medarbejder fra teknisk support kan muligvis bruge disse detaljerede oplysninger til at hjælpe dig med at foretage fejlfinding af problemer på computeren.

Jeg har fået vist en fejlmeddelelse. Hvordan finder jeg ud af, hvad dens fejlkode er?

De fleste dialogbokse med fejlmeddelelser indeholder knappen Web Hjælp. Hvis du er online, skal du klikke på knappen for at få vist fejlkodenummeret.

Fejlkoder består af otte alfanumeriske tegn, f.eks. C00D1197. Hvis du ser et tegn i en fejlkode, der både ligner tallet nul og det store bogstav "O," er det tallet nul.

Hvordan får jeg mere at vide om en bestemt fejlmeddelelse?

De fleste dialogbokse med fejlmeddelelser indeholder knappen Web Hjælp. Hvis du er online, skal du klikke på knappen for at få vist, hvilke oplysninger du kan bruge til at løse det problem, som du er kommet ud for.

Oplysningerne på Web Hjælp-siderne opdateres med jævne mellemrum, efterhånden som Microsoft får større kendskab til en bestemt fejls potentielle årsager og løsninger. Hvis du ikke kan finde en løsning på et problem, du er kommet ud for i dag, kan du prøve at vende tilbage senere for at se, om der er blevet fundet en løsning.

Når jeg klikker på knappen Web Hjælp, sker det ikke noget. Hvorfor?

Der er muligvis problemer med netværksforbindelsen. Hvis problemet ikke forsvinder, kan du prøve at genstarte Media Player eller computeren.

Hvorfor vises der en rød eller blå knap ud for nogle elementer i biblioteket eller listeruden?

Når afspilleren kommer ud for en fejl eller et andet problem, vises der normalt en dialogboks med en fejlmeddelelse. I nogle tilfælde viser Media Player imidlertid knappen FejlBillede af knappen Fejl eller knappen OplysningerBillede af knappen Oplysninger ud for elementet i biblioteket eller listeruden.

Klik på knappen for at få vist en liste med mulige løsninger eller for at få vist flere oplysninger om problemet. Du kan også pege på knappen med musemarkøren for at få vist yderligere oplysninger.