Fejlfinde problemer med dvd'er og film i Windows Media Center

Her er løsningerne på nogle almindelige problemer, der kan opstå, når du afspiller dvd'er og ser filmoplysninger i Windows Media Center.

Vis alle

Hvorfor fungerer digital lyd ikke for dvd?

Dvd-lyden bestemmes af den højttalerkonfiguration, du har valgt under Konfiguration af højttalere, den lydforbindelsestype, du bruger til at forbinde computeren til højttalerne eller stereomodtageren og lydindstillingerne for dvd i Windows Media Center. Yderligere oplysninger om konfiguration af højttalerne i Windows Media Center finder du under Konfigurere højttalere.

Desuden afhænger muligheden for digital lyd af de indstillinger, der er aktiveret af den lydhardware, som er installeret på computeren. Yderligere oplysninger om lydhardwarens egenskaber finder du i dokumentationen, der fulgte med computeren.

Hvorfor er dvd-videoen forvrænget?

Dvd-video kan blive forvrænget, hvis et andet program til afspilning af dvd'er er installeret på computeren. Dette kan forekomme, fordi forskellige dvd-afspillere installerer forskellig software, der bruges til at afkode dvd-videoen, så den kan afspilles. Prøv at fjerne det andet program til afspilning af dvd'er for at løse problemet.

Hvorfor afspiller en dvd ikke?

Der kan være en eller flere årsager til, at en dvd ikke afspiller. Her følger en oversigt over mulige årsager og nogle trin, du kan følge for at forsøge at løse problemet:

  • Et andet program til afspilning af dvd'er er installeret på computeren og forhindrer Windows Media Center i at afspille dvd'en. Prøv at lukke eller fjerne det andet program til afspilning af dvd'er.

  • Dvd-drevet er deaktiveret. Kontroller, at dvd-rom-drevet er aktiveret.

  • Skærmopløsningen eller forbindelsestypen understøtter ikke den kopibeskyttelsesteknologi, der kræves for at afspille dvd'en. Du skal muligvis ændre skærmopløsningen til 640x480 eller 720x480. Du kan også udskifte kabelforbindelsen mellem skærmen og computeren og bruge et DVI- eller VGA-kabel. Oplysninger om de forskellige typer kabelforbindelser finder du under Slutte computeren til et tv.

  • Dvd-rom-drevet kan ikke afspille den type dvd. Nogle dvd-rom-drev kan f.eks. kun læse dvd+r- eller dvd-r-discs. Hvis du brænder en video-dvd til en skrivbar dvd af en type, som dvd-rom-drevet ikke understøtter, afspilles dvd'en ikke.

Hvad sker der, hvis dvd'en har en anden regionskode og ikke afspiller?

Nogle dvd'er er kodet til udelukkende at kunne afspille i bestemte regioner. Derfor kan dvd'en måske ikke afspille, hvis du har købt en dvd i et land eller en region og derefter forsøger at afspille den på en dvd-afspiller eller en computer, der er købt i et andet land eller en anden region på grund af dvd'ens regionskode.

Hvorfor vises filmoplysninger eller albumcover ikke i Windows Media Center?

Filmoplysninger og albumcoverbilleder vises muligvis ikke af en af følgende årsager:

  • Du har ikke forbindelse til internettet, så det er ikke muligt for Windows Media Center at hente oplysningerne og albumcoverbillederne.

  • Filmoplysninger og -billeder er ikke tilgængelige i dit land eller region.

  • Filmoplysninger og -billeder er ikke tilgængelige for den aktuelle film eller dvd.

  • Da du installerede Windows Media Center, valgte du ikke at hente cd-, dvd- og filmoplysninger fra internettet. Du kan ændre denne indstilling ved at gøre følgende:

    1. Opret forbindelse til internettet.

    2. Rul frem til Opgaver på skærmbilledet Start, klik på Indstillinger, klik på Generelt og klik til sidst på Indstillinger for Automatisk overførsel.

    3. Marker afkrydsningsfeltet Hent cd-albumcover, medieoplysninger til dvd'er og film og internettjenester fra internettet.

    4. Klik på Gem.

Hvordan ændrer jeg det program, som Automatisk afspilning åbner, når jeg tilslutter en enhed eller indsætter en disc?

Følg disse trin:

  1. Åbn AutoPlay ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start, klikke på Kontrolpanel, klikke på Hardware og lyd og derefter klikke på AutoPlay.

  2. Hvis du aldrig vil have vist dialogboksen Automatisk afspilning, skal du vælge Foretag intet ud for enheden eller disc'en. Hvis du vil vælge en handling, hver gang du tilslutter en enhed eller indsætter en disc, skal du vælge Spørg mig hver gang. Hvis du vil have, at et program automatisk skal åbne hver gang, skal du vælge programmet.