Fejlfinde problemer med billeder i Windows Media Center

Her er løsninger på nogle almindelige problemer med billeder i Windows Media Center.

Vis alle

Hvorfor bliver billeder ikke vist i Windows Media Center?

Følgende er en liste over årsager til, at et billede ikke vises i Windows Media Center samt en liste over, hvordan billedet bliver vist i Windows Media Center.

  • Billedets filtype understøttes ikke i Windows Media Center. Digitale billeder, der er taget med et digitalt kamera og gemt i RAW-filformat, understøttes f.eks. ikke i Windows Media Center. En liste over hvilke typer filer, som understøttes i Windows Media Center finder du iFiltyper, der understøttes af Windows Media Center.

  • Filtypen er ændret til en filtype, der ikke understøttes, som f.eks. en miniature, eller også er den beskadiget. Du skal muligvis redigere billedet ved at åbne filen i et billedredigeringsprogram og derefter gemme billedet i en filtype, som understøttes i Windows Media Center.

  • Filen er skjult. Du kan sikre, at filen ikke er skjult, ved at kontrollere filegenskaberne. Yderligere oplysninger om visning af filegenskaber finder du i Se egenskaberne for en fil.

Billedkvaliteten er lav.

Når en fil ændres og gemmes ved hjælp af funktionen Retoucher i Windows Media Center, komprimeres filen. Det kan reducere billedkvaliteten at ændre og gemme billedet gentagne gange. Du kan sikre dig, at billedet er et fotografi af høj kvalitet ved at kigge i den dokumentation, der fulgte med digitalkameraet eller billedhentningsenheden. Yderligere oplysninger finder du under Rediger billeder.

Du kan sikre dig, at du har en kopi af det originale billede ved at gemme dine originale billeder i en mappe og kopier af billederne i en anden mappe, der er specifikt beregnet til redigering. Hvis du har en sikkerhedskopi, og der sker noget med den redigerede version af et billede, kan du altid gå tilbage til det originale billede.

Jeg kan ikke gemme et billede efter at have redigeret det i Windows Media Center.

Følgende liste giver nogle mulige årsager til, hvorfor det ikke er muligt at gemme ændringer i dine fotografier i Windows Media Center og giver mulige løsningsforslag eller måder at undgå problemet på:

  • Filen er beskadiget. Prøv at åbne billedet i et billedredigeringsprogram for at se, om du kan redigere billedet i det program. Hvis du kan, skal du forsøge at gemme ændringerne i billedet ved hjælp af det pågældende program.

  • Der er ikke tilstrækkelig ledig diskplads til at gemme det redigerede billede på computeren. Du kan undgå dette problem ved at frigøre plads på harddisken og derefter forsøge at foretage og gemme ændringer i fotografiet i Windows Media Center.

  • Filegenskaberne er sat til skrivebeskyttet. Du kan undgå dette problem ved at fjerne egenskaben skrivebeskyttet. Yderligere oplysninger om filegenskaber finder du i Se egenskaberne for en fil.

Hvordan ændrer jeg det program, som Automatisk afspilning åbner, når jeg tilslutter en enhed eller indsætter en disc?

Følg disse trin:

  1. Åbn AutoPlay ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start, klikke på Kontrolpanel, klikke på Hardware og lyd og derefter klikke på AutoPlay.

  2. Hvis du aldrig vil have vist dialogboksen Automatisk afspilning, skal du vælge Foretag intet ud for enheden eller disc'en. Hvis du vil vælge en handling, hver gang du tilslutter en enhed eller indsætter en disc, skal du vælge Spørg mig hver gang. Hvis du vil have, at et program automatisk skal åbne hver gang, skal du vælge programmet.