Nogle af de programmer og funktioner, der er leveret sammen med Windows, f.eks. IIS (Internet Information Services), skal være slået til, før du kan bruge dem. Visse andre funktioner er som standard slået til, men du kan slå dem fra, hvis du ikke skal bruge dem.

I tidligere versioner af Windows var det nødvendigt at fjerne en funktion helt fra computeren for at slå den fra. I denne version af Windows bliver funktionerne liggende på harddisken, så du kan slå dem til igen efter behov. Hvis du slår en funktion fra, bliver den ikke fjernet fra computeren, og den reducerer ikke den mængde harddiskplads, som bruges af Windows-funktioner.

  1. Klik på knappen StartBillede af knappen Start, klik på Kontrolpanel, klik på Programmer, og klik derefter på Slå Windows-funktioner til eller fra. Administratortilladelse er nødvendig Hvis du bliver bedt om at angive en administratoradgangskode eller bekræftelse, skal du indtaste adgangskode eller bekræftelse.
  2. Marker afkrydsningsfeltet ved siden af funktionen for at slå en Windows-funktion til. Fjern markeringen i afkrydsningsfeltet for en Windows-funktion for at slå den fra.

  3. Klik på OK.

Nogle Windows-funktioner er grupperet i mapper, og nogle mapper indeholder undermapper med yderligere funktioner. Hvis et afkrydsningsfelt er deltvist markeret eller har et mørkt udseende, er nogle af elementerne i mappen slået til, mens andre er slået fra. Hvis du vil se indholdet af en mappe, skal du dobbeltklikke på den.