Bruge antivirussoftware, som Windows ikke kan finde

Antivirussoftware kan hjælpe med til at beskytte computeren mod virus og andre trusler mod sikkerheden. Windows kontrollerer regelmæssigt, at der er installeret et antivirusprogram på computeren, at det kører, og at det er opdateret. Statussen for antivirusprogrammet vises i Windows Sikkerhedscenter. Windows registrerer dog ikke alle antivirusprogrammer, og nogle antivirusprogrammer rapporterer ikke deres status til Windows.

Hvis du modtager sikkerhedsrelaterede meddelelser om antivirussoftwaren, men du ved, at antivirussoftwaren er installeret og opdateret, kan du benytte følgende fremgangsmåde for at stoppe med at modtage disse meddelelser. Du bør kun gøre dette, hvis du er sikker på, at du har et fuldstændigt og opdateret antivirusprogram installeret på computeren, og at realtidsscanning, der undersøger alle filer, før de åbnes eller bruges, er slået til.

Sådan angives, at du bruger et antivirusprogram, som Windows ikke kan finde

Hvis computeren er på et domæne, er sikkerhedsindstillingerne muligvis administreret af netværksadministratoren, og Sikkerhedscenter viser ikke sikkerhedsstatussen og sender ikke meddelelser.

  1. Åbn Sikkerhedscenter ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start, klikke på Kontrolpanel, klikke på Sikkerhed og derefter klikke på Sikkerhedscenter.

  2. Klik på Beskyttelse mod skadelig software, og klik derefter på Vis mine tilgængelige indstillinger under Virusbeskyttelse.

  3. Klik på Jeg har et antivirusprogram, som jeg selv vil overvåge i dialogboksen Windows Sikkerhedscenter. Administratortilladelse er nødvendig Hvis du bliver bedt om at angive en administratoradgangskode eller bekræftelse, skal du indtaste adgangskode eller bekræftelse.

    Sikkerhedscenter viser antivirusindstillingerne som Ikke overvåget, og du modtager ikke længere meddelelser om antivirussoftwaren.

Bemærk!

  • Linket Vis mine tilgængelige indstillinger er ikke tilgængeligt, når indstillingen Virusbeskyttelse er markeret som Til.