Hvis du bemærker, at computeren tilsyneladende lukker langsomt (eller slet ikke), starter langsomt eller ikke vil gå i strømbesparelsestilstand, kan det skyldes et program eller en enhedsdriver, der blander sig medWindows-strømindstillingerne. Du kan bruge Oplysninger om og værktøjer til ydeevne til at forsøge at registrere disse programmer eller enhedsdrivere.

Sådan ser du efter problemer med ydeevne

  1. Åbn Oplysninger om og værktøjer til ydeevne ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start, klikke på Kontrolpanel, klikke på System og vedligeholdelse og derefter klikke på Oplysninger om og værktøjer til ydeevne.

  2. Klik på Avancerede værktøjer.

  3. Klik på et hvilket som helst af de problemer, der er vist, under Problemer med ydeevne.

  4. Læs oplysningerne i dialogboksen, der vises, for at finde ud af, hvilke programmer eller drivere der forårsager problemer.

Vis alle

Hvis et program eller en driver forhindrer computeren i hurtigt at tænde

Du kan prøve følgende opgaver for at løse problemet:

  • Administrer de programmer, der kører ved start. Nogle programmer starter selv automatisk, når du starter Windows. For mange af disse programmer, der starter på samme tid, kan sinke computeren. Hvis du vil forhindre disse programmer i at starte og forbedre ydeevnen, skal du bruge Windows Defender. Yderligere oplysninger finder du under Stoppe et program, der kører automatisk, når Windows starter.

  • Kontakt producenten af programmet eller driveren, og få en opdatering. En nyere version af programmet kan indeholde en løsning på problemet.

Hvis et program eller en driver forhindrer computeren i hurtigt at slukke

Du kan prøve følgende opgaver for at løse problemet:

  • Luk programmet, før du slukker. Det er muligt, problemet kun opstår, hvis programmet kører. Prøv at lukke programmet, før du lukker Windows og se, om computeren slukker korrekt.

  • Kontakt producenten af programmet eller driveren, og få en opdatering. En nyere version af programmet kan indeholde en løsning på problemet.

Hvis disse muligheder ikke løser problemer, er programmet eller driveren muligvis ikke kompatibel med Windows. Hvis du selv installerede programmet eller enheden og ikke længere bruger det eller den, kan du overveje at fjerne enheden, programmet eller driveren.