Windows Sidepanel og gadgets (oversigt)

Windows Sidepanel er en lang lodret søjle, som vises langs skrivebordets ene side. Det indeholder små programmer, som kaldes gadgets. Her vises korte oplysninger, og du kan nemt få adgang til ofte benyttede værktøjer. Du kan f.eks. bruge gadgets til at få vist et diasshow med billeder, du kan få vist nyhedsoverskrifter, som hele tiden opdateres, eller du kan slå kontaktpersoner op.

Billede af Windows-sidepanel og -gadgets
Sidepanel og gadgets

Sidepanelets anvendelsesmuligheder

Du kan opbevare oplysninger og værktøjer nemt tilgængeligt i sidepanelet. Du kan f.eks. få vist nyhedsoverskrifter lige ved siden af dine åbne vinduer. Hvis du gerne vil holde øje med, hvad der sker, mens du arbejder, kan du på den måde undgå at skulle stoppe, hvad du er i gang med for at skifte til et nyhedswebsted.

Med sidepanelet kan du bruge gadget'en Feed-overskrifter til at få vist de seneste nyhedsoverskrifter fra kilder, som du vælger. Du behøver ikke afbryde arbejdet med dokumentet, fordi overskrifterne altid er synlige. Hvis du ser en overskrift, der har din interesse, kan du klikke på overskriften for at få vist artiklen direkte i webbrowseren.

Sådan åbnes sidepanelet

  • Åbn Windows Sidepanel ved at klikke på knappen Start, klikke på Billede af knappen StartAlle programmer, klikke på Tilbehør og derefter klikke på Windows Sidepanel.

Hvis sidepanelet skal kunne ses hele tiden, skal du indstille det, så det ikke skjules bag andre vinduer. Sidepanelet har en fast bredde.

Sådan undgår du, at vinduer skjuler sidepanelet

Fordi sidepanelet kræver plads, virker denne indstilling bedst, hvis du anvender en stor skærm, en bredformatsskærm eller flere skærme.

  1. Åbn Egenskaber for Windows Sidepanel ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start, klikke på Alle programmer, klikke på Tilbehør og derefter klikke på Windows Sidepane.

  2. Marker feltet Sidepanelvinduet skal altid være øverst.

  3. Klik på OK.

Introduktion til gadgets

Windows leveres med en lille samling gadgets, men det er kun nogle af dem, der vises i sidepanelet som standard. Som en introduktion til gadgets kan du se nærmere på tre gadgets, der vises i sidepanelet, første gang du starter Windows: Uret, Diasshow og Feed-overskrifter.

Sådan fungerer uret

Når du peger på Ur-gadget, vises to knapper i dets øverste højre hjørne: Knappen Luk —, som er den øverste knap —, og knappen Indstillinger.

Billede af Ur-gadget
Uret

Hvis du klikker på knappen Luk, fjernes Ur fra Sidepanel. Knappen under knappen Luk viser indstillinger, som kan bruges til at navngive uret, ændre dets tidszone og vise dets sekundviser.

Bemærk!

  • Ikke alle gadgets har en tilhørende knap til Indstillinger. Gadgets uden denne knap har ingen indstillinger, der kan ændres.

Sådan fungerer diasshowet

Prøv at holde markøren stille på Diasshow-gadget, der uafbrudt viser et diasshow med billeder på computeren.

Billede af Diasshow-gadget
Diasshow

Når du peger på Diasshow, vises knapperne Luk og Indstillinger tæt på gadget'ens øverste højre hjørne.

Hvis du klikker på knappen Indstillinger, kan du vælge, hvilke billeder der skal vises i diasshowet, styre diasshowets hastighed og ændre overgangseffekten mellem billeder.

Vis alle

Sådan udskiftes billederne i diasshowet

Som standard viser Diasshow elementer fra mappen Billedeksempler.

  1. Peg på Diasshow, og klik derefter på knappen Indstillinger, når den er vist.

  2. Vælg placeringen af de billeder, du vil vise, i boksen Mappe.

  3. Klik på OK.

Sådan indstilles diasshowets hastighed og overgangseffekt

  1. Peg på Diasshow, og klik derefter på knappen Indstillinger, når den er vist.

  2. Vælg, hvor mange sekunder hvert enkelt billede skal vises i, på listen Vis hvert billede.

  3. Vælg en overgang på listen Billedovergang.

  4. Klik på OK.

Sådan fungerer Feed-overskrifter

Feed-overskrifter kan vise hyppigt opdaterede overskrifter fra et websted, som leverer feeds, også kaldet RSS-feeds, XML-feeds, syndikeret indhold eller webfeeds. Websteder bruger ofte feeds til at distribuere nyheder og blogs. Hvis du vil modtage feeds, skal du have en internetforbindelse. Feed-overskrifter viser som standard ingen overskrifter. Hvis du vil starte visningen af et lille udvalg af overskrifter, som er valgt på forhånd, skal du klikke på Vis overskrifter.

Billede af Feed-overskrifter-gadget
Feed-overskrifter

Når du peger på Feed-overskrifter, vises knapperne Luk og Indstillinger tæt på gadget'ens øverste højre hjørne. Hvis du klikker på knappen Indstillinger, kan du vælge mellem tilgængelige feeds på en liste. Du kan udvide listen ved at tilføje egne feeds fra internettet.

Vis alle

Sådan vælges et feed fra internettet i Internet Explorer

Internet Explorer, som er den indbyggede webbrowser i Windows, søger efter feeds på alle de websider, du besøger.

  1. Åbn Internet Explorer ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start og derefter klikke på Internet Explorer.

  2. Besøg en webside, der har feeds.

    Når Internet Explorer registrerer tilgængelige feeds, skifter knappen FeedsBillede af knappen Feeds på værktøjslinjen i Internet Explorer, fra grå til orange.
  3. Klik på pilen ud for knappen Feeds, og klik derefter på det ønskede feed på den viste liste.

  4. Klik på Abonner på dette feed på den viste webside.

  5. Klik på Abonner i den viste dialogboks.

    Nu bør du kunne vælge denne feed til Feed-overskrifter. Hvis du vil vise feed'en i Feed-overskrifter, skal du benytte følgende fremgangsmåde.

Sådan vises en feed i gadget'en Feed-overskrifter

  1. Peg på Feed-overskrifter, og klik derefter på knappen Indstillinger.

  2. Klik på en feed på listen Vis dette feed.

  3. Klik på OK.

Bemærk!

  • Hvis du vil rulle igennem overskrifterne, skal du pege på Feed-overskrifter og derefter klikke på de pile, som peger nedad- eller opad, og som vises i bunden.

Hvilke gadgets har jeg?

Før en gadget kan føjes til sidepanelet, skal den være installeret på computeren. Sådan kan du se, hvilke gadgets der er installeret på computeren:

  1. Klik på plustegnet (+) øverst i sidepanelet for at åbne Gadgetgalleriet.

    Billede af knappen Tilføj gadgets
    Knappen Tilføj gadget
  2. Klik på rulleknapperne for at se alle gadgets.

  3. Klik på en gadget, og klik derefter på Vis detaljer i bunden af dialogboksen for at vise oplysninger om den.

Billede af Gadgetgalleri i Windows-sidepanel
Gadgetgalleri

Du kan hente flere gadgets fra internettet. Hvis du vil finde gadgets online, skal du besøge webstedet Microsoft Gadgets.

Tilføje og fjerne gadgets

Du kan også føje alle installerede gadgets til sidepanelet. Hvis du har lyst, kan du tilføje flere eksemplarer af en gadget. Hvis du f.eks. vil se, hvad klokken er i to tidszoner, kan du tilføje to forekomster af Ur-gadget og indstille tiden efter behov.

Vis alle

Sådan føjes en gadget til sidepanelet

  1. Klik på plustegnet (+) øverst i sidepanelet for at åbne Gadgetgalleriet.

    Billede af knappen Tilføj gadgets
    Knappen Tilføj gadget
  2. Dobbeltklik på en gadget for at føje den til sidepanelet.

Sådan fjernes en gadget fra sidepanelet

  • Højreklik på den pågældende gadget, og klik derefter på Luk gadget.

Organisere gadgets

Du kan organisere gadgets på forskellige måder:

  • Du kan knytte alle gadgets til sidepanelet.

  • Du kan ændre visningsrækkefølgen for gadgets i sidepanelet Det gør du ved at trække en gadget til en ny placering.

  • Du kan knytte nogle gadgets til sidepanelet og placere nogle på skrivebordet.

  • Du kan fjerne alle gadgets fra sidepanelet og placere dem på skrivebordet. Hvis du organiserer dine gadgets på denne måde, kan det være en fordel at lukke sidepanelet.

Vis alle

Sådan placeres en gadget på skrivebordet

Du kan fjerne gadgets fra sidepanelet og placere dem det ønskede sted på skrivebordet.

  • Hvis du vil fjerne en gadget fra sidepanelet, skal du trække den til skrivebordet. Hvis du igen vil knytte en gadget til sidepanelet, skal du trække den til en vilkårlig del af sidepanelet.

Tip!

  • Hvis du har problemer med at trække en gadget, skal du muligvis trække i en anden del af den pågældende gadget, f.eks. i en kant eller et hjørne.

Sådan lukkes sidepanelet

Hvis du fjerner alle gadgets fra sidepanelet, kan det være en fordel at lukke det.

  • Højreklik på sidepanelet, og klik derefter på Luk sidepanel. Hvis du vil åbne sidepanelet igen, skal du højreklikke på ikonet Sidepanel Billedet af programikonet Windows-sidepanel i meddelelsesområdet på proceslinjen og derefter klikke på Åbn.

Yderligere oplysninger om tilpasning af sidepanelet finder du under Tilpasse Windows Sidepanel.