Lad proceslinjen forblive synlig

Du kan lade proceslinjen i Windows XP forblive synlig, så du også har adgang til den, selvom du kører et program i fuld skærm. Her kan du se hvordan:

Vis alle

Sådan får du proceslinjen til at forblive synlig ved hjælp af musen

  1. Klik på knappen Start, og klik derefter på Kontrolpanel.

  2. I Kontrolpanel skal Klassisk visning være aktiveret, så alle ikoner i Kontrolpanel vises. Hvis det ikke er aktiveret, skal du klikke på Skift til Klassisk visning i venstre rude i Kontrolpanel.

  3. Klik på Proceslinje og menuen Start for at åbne dialogboksen Egenskaber for Proceslinje og menuen Start. Klik på fanen Proceslinje, og markér derefter afkrydsningsfeltet Bevar altid proceslinjen øverst.

  4. Klik på OK, og klik derefter på Luk.

Sådan får du proceslinjen til at forblive synlig ved hjælp af tastaturet

  1. Tryk på Ctrl+Esc (eller på Windows-logotasten) for at få vist menuen Start. Tryk derefter på K for at åbne Kontrolpanel.

  2. I Kontrolpanel skal Klassisk visning være aktiveret, så alle ikoner i Kontrolpanel vises. Hvis det ikke er aktiveret, skal du gå til den venstre rude i Kontrolpanel og åbne Skift til Klassisk visning ved at trykke på tabulatortasten og derefter på Enter. Tryk på piletasterne for at flytte til Proceslinje og menuen Start, og tryk derefter på Enter.

  3. Markér afkrydsningsfeltet Bevar altid proceslinjen øverst under fanen Proceslinje i dialogboksen Proceslinje og Egenskaber for menuen Start ved at trykke på B. Tryk derefter på Enter.

  4. Luk Kontrolpanel ved at trykke på Alt+F, L.