Administrere netværksforbindelser

Indstillingerne for netværksforbindelser i Microsoft Windows XP angiver, hvordan computeren er forbundet med et netværk. Hvis du bruger en bærbar computer, skal du evt. ændre dine netværksindstillinger for at kunne bruge forskellige miljøer. Du skal muligvis også ændre netværksindstillinger, hvis du tilføjer en netværksadapter eller skifter internetudbyder.

Sådan administreres netværksforbindelser

  1. Klik på Start, og klik derefter på Kontrolpanel.

  2. Klik på Netværks- og Internetforbindelser under Vælg en kategori i Kontrolpanel.

  3. Klik på Netværksforbindelser under eller vælg et Kontrolpanel-ikon for at åbne vinduet Netværksforbindelser.

  4. I vinduet Netværksforbindelser kan du udføre en eller flere af følgende netværksadministrationsopgaver:

    • Deaktivere en netværksforbindelse. Deaktiver en netværksforbindelse, hvis du ikke bruger den. Hvis din computer f.eks. har en indbygget trådløs forbindelse, og du har kabelforbindelse til et netværk, skal du deaktivere den trådløse netværksforbindelse for at sikre dig, at computeren ikke bruger den trådløse forbindelse, som er langsommere. Desuden sparer du strøm. Du deaktiverer en trådløs netværksforbindelse ved at højreklikke på netværksforbindelsen og derefter klikke på Deaktiver.

    • Aktivere en netværksforbindelse. Hvis du vil aktivere en tidligere deaktiveret netværksforbindelse, skal du højreklikke på netværksforbindelsen og derefter klikke på Aktivér.

    • Reparere en netværksforbindelse. Windows XP kan automatisk løse almindelige netværksproblemer. Hvis du vil reparere en netværksforbindelse, skal du højreklikke på netværksforbindelsen og derefter klikke på Reparer.

    • Konfigurere dine IP-indstillinger (Internet Protocol). Selvom det kun er nødvendigt at ændre standardindstillingerne i få tilfælde, kan du komme ud for, at din arbejdsgiver eller internetudbyder beder dig oplyse din IP-adresse og dine DNS-servere (Domain Name System).

Sådan konfigurerer du dine IP-indstillinger

  1. Højreklik på din netværksforbindelse i vinduet Netværksforbindelser, og klik derefter på Egenskaber.

  2. Klik på Internetprotokol (TCP/IP) under Denne forbindelse bruger følgende elementer under fanen Generelt, og klik derefter på Egenskaber.

  3. Konfigurer dine netværksindstillinger i dialogboksen Egenskaber for Internetprotokol (TCP/IP), og klik derefter på OK. Klik på Luk for at gå tilbage til vinduet Netværksforbindelser.