Sådan åbner du hurtigt Udklipsbog

Når du bruger kommandoen Klip eller Kopiér i menuen Rediger, kopieres det materiale, du klipper eller kopierer automatisk til Udklipsholder. Udklipsholder er et område til midlertidig opbevaring af de elementer, du har klippet eller kopieret. Du kan bruge Udklipsbog til at se de oplysninger, du har kopieret til Udklipsholder.

Udklipsbog findes ikke i menuen Start i Microsoft Windows XP, så hvis du hurtigt vil have adgang til den, skal du oprette en genvej på skrivebordet.

Sådan åbner du Udklipsbog

  1. Højreklik på skrivebordet, peg på Ny, og klik derefter på Genvej.

  2. I feltet til angivelse af placering skal du skrive %windir%\system32\clipbrd.exe. Klik på Næste.

  3. Klik på Udfør.

  4. Nu kan du starte Udklipsbog ved at dobbeltklikke på genvejen clipbrd på skrivebordet.