Sådan kan du se, om du køber ægte Windows

Sørg for at købe Windows eller en pc med forudinstalleret Windows enten direkte fra Microsoft eller fra en lokal butik eller en onlinebutik, som du kender og har tillid til.

Du kan se efter følgende ting for at sikre dig, at du køber ægte Windows:

  • Ægthedsbevis. Dette er et klistermærke, der ofte er sat på computerens kabinet eller på produktpakken. Når du køber en computer, hvor Windows er forudinstalleret, indeholder ægthedsbeviset som regel produktnøglen på 25 tegn, som skal bruges til at aktivere Windows. Ægthedsbeviset er som regel placeret på computerens kabinet. På nogle nyere bærbare computere, er beviset klistret fast inde i batterirummet.

  • Licensbevis. Når du køber Windows separat, medfølger ægthedsbeviset som et separat licensbevis i pakken. Licensbeviset er et orange og gult klistermærke, der indeholder en produktnøgle på 25 tegn, som du skal bruge til at aktivere Windows.

  • Kant til kant-hologram. Alle ægte Windows-produkter leveres på en disk med et hologram. Dette hologram er en del af selve disken – det er ikke klistret på. Hvis du ser en disk, hvor hologrammet er begyndt at skalle af, er disken ikke ægte.

Husk på, at hvis du får tilbudt en pris, der er for god til at være sand, så er der sandsynligvis tale om uægte software. Du kan finde flere oplysninger på Microsoft-webstedet Hvordan kan man se det.