Bliv partner


Sådan bliver du partner

Dette afsnit er kun relevant for firmaer, der gerne vil vide mere om, hvordan man bliver Microsoft Security Essentials-distributionspartner. Hvis du bruger programmet privat eller i en mindre virksomhed, og du gerne vil hente Microsoft Security Essentials, skal du klikke på knappen Hent.

Microsoft gør det nemt for dig at dele Microsoft Security Essentials med andre:

  • Link Logo-programmet gør det muligt for finansielle institutioner, uddannelsesinstitutioner eller andre firmaer eller virksomheder med brugerorienterede, webbaserede tjenester at tilbyde Microsoft Security Essentials til deres kunder på en nem og gratis måde. Få mere at vide

  • OEM'er og systemkonstruktører kan forudinstallere Microsoft Security Essentials på deres forbruger-pc'er, så kunderne fra starten har en god, gratis beskyttelse mod malware. Du kan få flere oplysninger hos din normale firmarepræsentant eller på http://oem.microsoft.com

Anbefalet tekst til brug på dine websider:

Her kan du se den anbefalede tekst til beskrivelse af Microsoft Security Essentials. Brug den på websider og i marketingmateriale.

Nu kan du arbejde og spille mere sikkert på din pc. Med Microsoft® Security Essentials er det nemt at beskytte din hjemme-pc eller pc'er i en mindre virksomhed mod virus, spyware og anden skadelig software helt GRATIS* med den samme prisvindende teknologi, som bruges på millioner af forbruger- og virksomheds-pc'er over hele verden.

* Din pc skal køre ægte Windows, før du kan installere Microsoft Security Essentials. Der skal muligvis betales gebyr for internetadgang under overførslen.

Microsoft Security Essentials Link Logo-programmet

Hent et Microsoft Security Essentials-logo, og link til os

Du kan bruge et af de Microsoft Security Essentials Link-logoer (vist herunder) på dit websted til at oprette et link til overførselssiden for Microsoft Security Essentials, forudsat at du har forstået og følger nedenstående retningslinjer.

Retningslinjer for brug

  1. non-Microsoft-websteder må kun vise de logoer, der er angivet herunder ("Logo"), medmindre Microsoft har angivet andet andetsteds. Når du viser et Logo, accepterer du at være underlagt disse retningslinjer.

  2. Microsoft Security Essentials er et gratis* forbrugerprodukt. Derfor må du kun vise Logoet på dine forbrugerorienterede websteder, og du må ikke modtage eller opkræve nogen form for betaling fra dine slutbrugere for Microsoft Security Essentials. Logoet skal altid være et aktivt link til Microsoft Security Essentials-overførselssiden. Du må ikke bruge Logoet på andre måder eller i andet materiale.

  3. Filen Logo.jpg indeholder ordene "Gratis overførsel" eller "Få mere at vide" for at angive, at forbrugeren føres til overførselssiden for Microsoft Security Essentials. Logoet er ikke en anbefaling af dit websted.

  4. Titlen på din webside og andre varemærker og logoer skal være mindst lige så fremtrædende som Logoet. Du må ikke vise Logoet på nogen måde, der antyder tilknytning til eller støtte eller anbefaling fra Microsoft.

  5. Logoet skal stå for sig selv, og der skal være en afstand på mindst ¼ af Logoets højde mellem alle sider af Logoet og den øvrige grafik eller tekst på siden. Logoet må ikke bruges som en funktion eller et designelement i andre logoer.

  6. Du må ikke ændre Logoet på nogen måde, herunder ændring af størrelse, proportioner, farver, elementer eller retning, eller animere, morfe eller på anden måde forvrænge dets perspektiv eller udseende.

  7. Du må ikke vise Logoet på noget websted, der omtaler Microsoft eller Microsofts produkter eller tjenester på en nedsættende måde, krænker Microsofts immaterielle rettigheder eller andre rettigheder eller er i strid med national eller international lovgivning.

  8. Disse retningslinjer giver ingen rettigheder til Microsoft-logoer eller -varemærker ud over den begrænsede tilladelse til at vise Logoet, som er givet heri. Microsoft forbeholder sig ret til når som helst efter eget valg at ophæve eller ændre tilladelsen til at vise Logoet.

  9. Microsoft forbeholder sig ret til at tage retlige skridt mod enhver brug, der ikke er i overensstemmelse med disse retningslinjer, krænker Microsofts immaterielle rettigheder eller andre rettigheder eller overtræder gældende lovgivning.

  10. FOR SÅ VIDT ANGÅR LOGOET, FRASKRIVER MICROSOFT SIG EVENTUELLE GARANTIER, DER MÅTTE VÆRE UDTRYKKELIGE ELLER UNDERFORSTÅEDE I HENHOLD TIL LOVGIVNINGEN, HERUNDER GARANTIER IMOD KRÆNKELSE.

Dette er de officielle Microsoft Security Essentials-logoer, som ovenstående retningslinjer for brug gælder for.

Placer et af logoerne på websiden, få det til at pege på startsiden for Microsoft Security Essentials. Dermed gør du det nemt for besøgende at installere Microsoft Security Essentials. Du kan finde anbefalet tekst på siden Partneroplysninger.

Logoer for Gratis overførsel

Logoer for Få mere at vide

* Du skal evt. betale gebyr for internetadgang under download. Din pc skal køre ægte Windows, før du kan installere Microsoft Security Essentials. | Microsoft Security Essentials Erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger | Microsoft Security Essentials Licensaftale

Se mere

Du kan få flere oplysninger på Microsoft Security Essentials.

Windows 8 og Windows RT indeholder Windows Defender. Se, hvordan den gør din pc mere sikker.

Få hjælp til Microsoft Security Essentials.

Find ud af, hvordan dit firma kan blive partner med Microsoft på nyttige links for dig.