Når du vil se de filer, mapper og biblioteker, der er blevet delt på dit netværk, skal du åbne Stifinder.
Åbn Stifinder ved at stryge ind fra højre kant af skærmen og trykke på Søg (hvis du bruger en mus, skal du pege på øverste højre hjørne af skærmen, flytte musemarkøren ned og klikke på Søg). Skriv Stifinder i søgefeltet, tryk eller klik på Apps, og tryk eller klik derefter på Stifinder.
Hvor de delte elementer placeres afhænger af, hvilken netværkstype du har, og hvilken version af Windows-operativsystemet, der kører på den pc, du bruger til at finde de delte filer eller mapper.
| Fra en pc, der kører | | På denne netværkstype | | Delte elementer vises under |
|---|
Windows 8 eller Windows 7 | | Hjemmegruppe | | Hjemmegruppe |
Windows 8, Windows 7 eller Windows Vista | | Arbejdsgruppe eller domæne | | Netværk |
Windows XP | | Arbejdsgruppe | | Netværkssteder |
Hvis du ikke kan se elementer på et netværk, som ellers deles med dig, skal du bede den person, der deler dem, om at oplyse stien (den begynder sikkert med \\computernavn\). Angiv denne sti på adresselinjen i Stifinder.
Hvis de elementer, du har delt, ikke vises under Netværk, kan du tilpasse din visning af mapper i Stifinder for at se, hvilke elementer der er blevet delt, og hvem du deler dem med. Åbn en mappe, som indeholder de elementer, du mener er delt. Klik eller tryk på Detaljer i gruppen Layout under fanen Vis. Tryk eller klik på Tilføj kolonner, og vælg derefter Vælg kolonner. Vælg Delt og Delt med, og tryk eller klik derefter på OK.