Du kan få Windows til automatisk at installere vigtige og anbefalede opdateringer eller til kun at installere vigtige opdateringer. Vigtige opdateringer kan indeholde betydelige fordele, f.eks. forbedret sikkerhed og pålidelighed. Anbefalede opdateringer kan omfatte rettelse af ikke-alvorlige problemer, og de kan forbedre brugen af computeren. Valgfrie opdateringer hentes og installeres ikke automatisk. Du kan få mere at vide om de typer opdateringer, Microsoft udgiver, ved at gå til denne artikel i Knowledge Base (artiklen er evt. på engelsk) på webstedet Microsoft Hjælp og support.

Hvis der ikke skal installeres opdateringer automatisk, kan du i stedet vælge at få besked, når der er opdateringer tilgængelige for computeren. Du kan derefter hente og installere dem selv, eller du kan angive, at Windows automatisk skal hente opdateringer og derefter give dig besked, så du selv kan installere dem. Sådan kan du ændre, hvordan Windows installerer eller giver dig besked om opdateringer:

  1. Åbn Windows Update ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start. Skriv Update i søgefeltet, og klik derefter på Windows Update på resultatlisten.

  2. Klik på Skift indstillinger i venstre rude.

  3. Klik på en af følgende indstillinger under Vigtige opdateringer:

    • Installer opdateringer automatisk (anbefales)

    • Hent opdateringer, men lad mig vælge, om de skal installeres

    • Søg efter opdateringer, men lad mig vælge, om de skal hentes og installeres

    • Søg aldrig efter opdateringer (anbefales ikke)

  4. Hvis du vil planlægge automatiske opdateringer, skal du vælge den dag og det klokkeslæt, opdateringen skal ske, ud for Installer nye opdateringer.

  5. Hvis du vil hente anbefalede opdateringer til computeren, skal du markere afkrydsningsfeltet Giv mig anbefalede opdateringer på samme måde, som jeg modtager vigtige opdateringer under Anbefalede opdateringer.

  6. Hvis du vil tillade, at alle, der bruger computeren, kan installere opdateringer, skal du markere afkrydsningsfeltet Tillad, at alle brugere installerer opdateringer på denne computer. Det gælder kun for opdateringer og software, der er installeret manuelt. Automatiske opdateringer installeres, uanset hvem brugeren er.

  7. Klik på OK. Administratortilladelse er nødvendig Hvis du bliver bedt om en administratoradgangskode eller bekræftelse, skal du indtaste adgangskoden eller bekræfte.

Bemærk!

  • Hvis computeren er i dvaletilstand på det planlagte tidspunkt, starter installationen med det samme, næste gang du starter computeren. Du modtager en meddelelse, hvor du bliver spurgt, om du vil udskyde installationen. Klik på meddelelsen, og følg vejledningen for at angive, hvor længe Windows skal vente.

  • Hvis du slår automatiske opdateringer fra, skal du jævnligt søge efter nye opdateringer. Du kan finde flere oplysninger under Installere Windows-opdateringer i Windows 7.

Microsoft tilbyder en udvidelse til Windows Update, der kaldes Microsoft Update. Denne tjeneste giver dig mulighed for at hente opdateringer til andre Microsoft-produkter og få besked om nye Microsoft-programmer, du kan hente og installere gratis. Sådan henter du nye opdateringer og får besked om nye programmer:

  1. Åbn Windows Update ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start. Skriv Update i søgefeltet, og klik derefter på Windows Update på resultatlisten.

  2. Hvis du aldrig har søgt efter opdateringer før, skal du klikke på Søg efter opdateringer i venstre rude. Vent, indtil Windows Update er færdig med at søge efter opdateringer.

  3. Klik på Find ud af mere under Hent opdateringer til andre Microsoft-produkter i dialogboksen Windows Update. Udfør trinnene på skærmen for at gå i gang med at bruge Microsoft Update.

  4. Klik på Skift indstillinger i ruden til venstre.

  5. Markér afkrydsningsfeltet Giv mig opdateringer til Microsoft-produkter, og kontrollér, om der er nye valgfrie Microsoft-programmer, når jeg opdaterer Windows under Microsoft Update.

  6. Hvis du vil have besked om nye Microsoft-programmer, kan du markere afkrydsningsfeltet Vis mig detaljerede meddelelser, når nye Microsoft-programmer er tilgængelige.

  7. Klik på OK. Administratortilladelse er nødvendig Hvis du bliver bedt om en administratoradgangskode eller bekræftelse, skal du indtaste adgangskoden eller bekræfte.