Skift indstillinger for papirkurven
Du kan ændre indstillingerne for papirkurven, så den passer til din måde at arbejde på. Hvis du f.eks. sjældent tømmer papirkurven, fordi du gerne vil gemme slettede filer, så kan du øge den maksimale opbevaringsplads i papirkurven. Du kan også slå bekræftelsen fra om at slette, som vises, hver gang du sender filer til papirkurven, eller du kan vælge ikke at flytte filer til papirkurven men i stedet slette dem permanent på computeren.
Du kan få flere oplysninger om at slette filer permanent i Slette filer permanent fra Papirkurv.
Hvis du ikke kan se papirkurven, så er den formentlig skjult. Læs Vise eller skjule Papirkurv.
Vis alle
Hvis du for en sikkerheds skyld gerne vil beholde alle dine slettede filer i papirkurven, kan du øge den maksimale opbevaringsplads i papirkurven.
-
På skrivebordet skal du højreklikke på Papirkurv og vælge Egenskaber.
-
Under Placering af papirkurv skal du klikke på placeringen af papirkurven du vil ændre (formentligt dit C-drev).
-
Klik på Brugerdefineret størrelse og i feltet Maksimal størrelse (MB) angiver du den maksimale størrelse (i megabyte) for papirkurven.
-
Klik på OK.
Du kan vælge at springe papirkurven over, når du sletter noget. Det anbefales ikke for de fleste brugere.
-
På skrivebordet skal du højreklikke på Papirkurv og vælge Egenskaber.
-
Under Placering af papirkurv skal du klikke på placeringen af papirkurven du vil ændre (formentligt dit C-drev).
-
Klik på Flyt ikke filer til papirkurven. Fjern filer med det samme når de slettes. og klik OK.
Hvis du ikke vil have en besked, hver gang du sender en fil eller mappe til papirkurven, så kan du vælge ikke at få den besked.
-
På skrivebordet skal du højreklikke på Papirkurv og vælge Egenskaber.
-
Under Placering af papirkurv skal du klikke på placeringen af papirkurven du vil ændre (formentligt dit C-drev).
-
Fjern markeringen i feltet Bekræftelse ved sletning og klik på OK.
Papirkurven har to forskellige udseender: et når den tom og et når den indeholder filer eller mapper. Du kan tilpasse papirkurvens udseende ved at ændre et eller begge ikoner.
Sammenligning af papirkurv, når den er tom (venstre) og fuld (højre)
-
Åbn Personlige indstillinger ved at klikke på knappen Start
og derefter klikke på Kontrolpanel. Skriv personlige indstillinger i søgefeltet, og klik derefter på Personlige indstillinger.
-
Klik på Skift skrivebordsikoner i venstre rude.
-
I listen med skrivebordsikoner skal du klikke på Papirkurv (fuld) eller Papirkurv (tom) og gøre følgende:
-
Du kan ændre papirkurvens ikon ved at klikke på Skift ikon. Vælg et ikon på listen, og klik derefter på OK.
-
Du kan skifte papirkurvens ikon til det oprindelige ved at klikke på Gendan standard.
-
Klik på OK.