Ændre, hvad der sker, når du trykker på tænd/sluk-knappen på computeren

Der er to måder til at ændre, hvad der sker, når du trykker på afbryderknappen på computeren. Du kan ændre, hvad der skal ske, når du trykker på tænd/sluk-knappen på computerens kabinet, på kanten af en bærbar computer eller knappen Luk computeren i menuen Start.

Ændre hvad der sker, når du trykker på tænd/sluk-knappen

Du kan vælge, hvad der skal ske, når du trykker på tænd/sluk-knappen på computerens kabinet eller på kanten af din bærbare computer. Computeren kan lukkes, gå i slumretilstand, gå i dvaletilstand, eller der sker ingenting. Du kan anvende den samme indstilling til alle dine strømstyringsplaner, eller du kan anvende forskellige indstillinger til individuelle strømstyringsplaner.

Vis alle

Sådan anvendes den samme indstilling til alle strømstyringsplaner

  1. Åbn Strømstyring ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start, klikke på Kontrolpanel, klikke på System og sikkerhed og derefter klikke på Strømstyring.

  2. Klik på Vælg, hvad tænd/sluk-knapperne gør i den venstre rude på siden Vælg en strømstyringsplan.

  3. Vælg, hvad du vil have computeren til at gøre, når du trykker på tænd/sluk-knappen ud for Når jeg trykker på tænd/sluk-knappen på siden Konfigurer tænd/sluk-knappen, og slå adgangskodebeskyttelse til.

    Hvis du har en bærbar computer, kan du vælge separate indstillinger, der gælder, når den bærbare computer kører på batteri, og når den er sluttet til en stikkontakt.

  4. Klik på Gem ændringer.

Sådan anvendes en indstilling på en bestemt strømstyringsplan

  1. Åbn Strømstyring ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start, klikke på Kontrolpanel, klikke på System og sikkerhed og derefter klikke på Strømstyring.

  2. Klik på Skift indstillinger for plan for den model, du vil ændre, på siden Vælg en strømstyringsplan.

  3. Klik på Skift avancerede strømstyringsindstillinger på siden Skift avancerede strømstyringsindstillinger.

  4. Udvid Tænd/sluk-knap og låg og Handling ved tryk på tænd/sluk-knap under fanen Avancerede indstillinger, vælg hvad computeren skal gøre, når du trykker på tænd/sluk-knappen, og klik derefter på OK.

    Hvis du har en bærbar computer, kan du vælge separate indstillinger, der gælder, når den bærbare computer kører på batteri, og når den er sluttet til en stikkontakt.

Ændre hvad der sker, når du trykker på Luk computeren

Udover at ændre, hvad der skal ske, når tænd/sluk-knappen aktiveres på din computer, kan du også ændre den standardhandling, der skal udføres, når du klikker på knappen Luk computeren i menuen Start. En ændring af, hvad der sker, når du trykker på denne knap, påvirker ikke indstillingerne for tænd/sluk-knappen på computerens kabinet.

Sådan ændres standardindstillingen i menuen Start

Som standard lukkes computeren, når du trykker på knappen Luk computeren i menuen Start. Du kan ændre dette, så du i stedet for at lukke computeren bliver logget af, låser computeren, genstarter computeren eller lader computeren gå i slumretilstand eller i dvaletilstand.

  1. Åbn Egenskaber for Proceslinje og menuen Start ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start, klikke på Kontrolpanel, klikke på Udseende og personlige indstillinger og derefter klikke på Proceslinje og menuen Start.

  2. Klik på fanen Menuen Start.

  3. Klik på et element på listen Handling ved tryk på tænd/sluk-knap, og klik derefter på OK.

    Når du ændrer handlingen, der er knyttet til tænd/sluk-knappen, ændres knappens navn, så det afspejler den nye handling.