Vælge en avanceret genoprettelsesmetode

De avancerede metoder, der findes i Genoprettelse i Kontrolpanel, kan gendanne Windows til en brugbar tilstand, hvis systemet er alvorligt beskadiget.

Med den første metode bruges en type sikkerhedskopi, der kaldes en systemafbildning, som du skal have oprettet tidligere. Med den anden metode geninstalleres Windows enten fra et genoprettelsesbillede, der leveres af computerproducenten, eller fra de oprindelige Windows-installationsfiler.

Advarsel!

  • Begge metoder kan medføre tab af data. Før du går i gang med en af metoderne, bliver du bedt om at sikkerhedskopiere de personlige filer til en ekstern placering, f.eks. en USB-harddisk. Når genoprettelsen er fuldført, kan du geninstallere programmerne ved hjælp af de oprindelige installationsdiske eller -filer og gendanne de personlige filer.

Sådan får du adgang til avancerede genoprettelsesmetoder:

  1. Åbn Genoprettelse ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start og derefter klikke på Kontrolpanel. Skriv genoprettelse i søgefeltet, og klik derefter på Genoprettelse.

  2. Klik på Avancerede genoprettelsesmetoder.

Vis alle

Gendanne filer fra en sikkerhedskopi af systemafbildningen

Du skal have oprettet en systemafbildning, før du bruger denne indstilling. En systemafbildning er en tilpasset sikkerhedskopi af den partition, der indeholder Windows, og den indeholder programmer og brugerdata som dokumenter, billeder og musik. Du kan finde flere oplysninger i Hvad er en systemafbildning?

Hvis du har oprettet en systemafbildning på forhånd, er denne indstilling generelt bedre, da de fleste filer, programmer og indstillinger bevares i systemafbildningen. Du skal kun geninstallere eller gendanne programmer, opdateringer eller filer, du har tilføjet efter den dato, du oprettede systemafbildningen. Men hvis systemafbildningen er oprettet for nylig, er der risiko for, at den indeholder det problem, du forsøger at løse.

Gendanne Windows eller computeren til de oprindelige indstillinger

Du kan bruge denne metode, hvis du ikke har en systemafbildning, eller hvis du helt vil fjerne alle programmerne og gendanne Windows til en ny tilstand eller fabrikstilstanden. Du skal geninstallere alle de programmer, du har tilføjet, og gendanne alle filerne.

Denne metode viser én af to indstillinger, afhængigt af hvad computerproducenten har valgt:

  • Angiv fabriksindstillingerne for computeren igen. Brug denne indstilling til at slette alt på computeren, herunder alle filer og de programmer, du har installeret, og til at erstatte det hele med et genoprettelsesbillede, der leveres af computerproducenten. Genoprettelsesbilledet indeholder Windows og kan indeholde programmer, der er forudinstalleret på computeren. Du skal gendanne brugerfilerne og geninstallere de programmer, du har installeret, ved hjælp af de oprindelige installationsdiske eller -filer.

  • Geninstaller Windows. Brug denne indstilling til at geninstallere Windows på computeren. Du skal gendanne brugerfilerne og geninstallere de programmer, du har installeret, ved hjælp af de oprindelige installationsdiske eller -filer.

    Bemærk!

    • Hvis du gendanner Windows til de oprindelige indstillinger, slettes alt ikke fuldstændigt på computeren. Programmer slettes, men brugerfiler gemmes i mappen Windows.old på harddisken, som du kan åbne, når geninstallationen er fuldført. Du skal dog stadig sikkerhedskopiere alle brugerfiler, før du bruger denne metode. Hvis du f.eks. har krypterede filer, har du måske ikke adgang til dem, når du har installeret Windows. Hvis du har sikkerhedskopieret brugerfilerne og derefter gendannet dem, efter at du har geninstalleret Windows, kan du slette mappen Windows.old.