Gælder for Windows 7

Oprette forbindelse til en anden computer ved hjælp af Forbindelse til Fjernskrivebord

Med Forbindelse til Fjernskrivebord kan du få adgang til en computer, der kører Windows, fra en anden computer, der kører Windows og er forbundet til samme netværk eller til internettet. Du kan f.eks. bruge alle programmer, filer og netværksressourcer på din arbejdscomputer fra din private computer, og det vil være som om du sidder foran din arbejdscomputer.

Hvis du vil oprette forbindelse til en fjerncomputer, skal denne computer være tændt, den skal have en netværksforbindelse, Fjernskrivebord skal være aktiveret, du skal have netværksadgang til fjerncomputeren (f.eks. via internettet), og du skal have tilladelse til at oprette forbindelse til den. For at have tilladelse til at oprette forbindelse skal du stå på listen over brugere. Nedenstående trin viser, hvordan navne tilføjes på listen.

Se denne video for at få at vide, hvordan du kan oprette forbindelse til en anden computer via Forbindelse til Fjernskrivebord (1:13)
Vis alle

Sådan tillades fjernforbindelser på den computer, du vil oprette forbindelse til

  1. Åbn System ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start, højreklikke på Computer og derefter klikke på Egenskaber.

  2. Klik på Indstillinger for fjernforbindelse. Administratortilladelse er nødvendig Hvis du bliver bedt om en administratoradgangskode eller bekræftelse, skal du indtaste adgangskoden eller bekræfte.

    Billede af fanen Fjernforbindelse i dialogboksen Egenskaber for systemFanen Fjernforbindelse i dialogboksen Egenskaber for system
  3. Vælg en af de tre indstillinger under Fjernskrivebord

  4. Klik på Vælg brugere.

    Hvis du er administrator på computeren, føjes din aktuelle brugerkonto automatisk til listen over fjernbrugere, og du kan springe de næste to trin over.

  5. Klik på Tilføj i dialogboksen Brugere af Fjernskrivebord.

  6. Benyt følgende fremgangsmåde i dialogboksen Vælg brugere eller grupper:

    • Klik på Placeringer for at angive en søgeplacering, og vælg derefter den ønskede placering.

    • Skriv navnet på den bruger, der skal tilføjes, i Skriv objektnavnet, der skal vælges, og klik derefter på OK.

    Navnet bliver vist på listen over brugere i dialogboksen Brugere af Fjernskrivebord. Klik på OK, og klik derefter på OK igen.

Bemærk!

Bemærk!

  • Du kan ikke oprette forbindelse til en computer, der er i slumre- eller dvaletilstand, så sørg for, at indstillingerne for slumre- og dvaletilstand på fjerncomputeren er indstillet til Aldrig. (Dvale er ikke tilgængelig på alle computere). Du kan få flere oplysninger om disse ændringer under Ændre, oprette eller slette en strømstyringsplan (strømstyringsmodel).

Sådan startes Fjernskrivebord på den computer, du vil arbejde fra

  1. Åbn Forbindelse til Fjernskrivebord ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start. Skriv Forbindelse til Fjernskrivebord i søgefeltet, og klik derefter på Forbindelse til Fjernskrivebord på resultatlisten.

  2. Skriv navnet på den computer, du vil oprette forbindelse til, i boksen Computer, og klik derefter på Opret forbindelse. Du kan også skrive IP-adressen i stedet for computernavnet.

Bemærkninger

Bemærkninger

  • Du finder genvejen til Forbindelse til Fjernskrivebord ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start, klikke på Alle programmer og derefter klikke på Tilbehør. Hvis du vil åbne Forbindelse til Fjernskrivebord hurtigt, skal du klikke på knappen StartBillede af knappen Start, skrive mstsc i søgefeltet og derefter trykke på Enter.
  • Hvis du kender navnet på den computer, du vil oprette forbindelse til, skal du skrive det i feltet Computer. Ellers skal du spørge netværksadministratoren om navnet på computeren eller søge efter computernavnet på den computer, du vil oprette forbindelse til. Du kan finde oplysninger om at finde computernavnet i Finde computerens navn.

  • Når du tillader fjernforbindelser, åbner Windows Firewall automatisk den krævede port. Hvis du bruger en anden firewall, skal du kontrollere, at porten til Fjernskrivebord (normalt 3389) er åben.

  • Omdirigering af en enhed på computeren, gør enheden tilgængelig til brug i en Fjernskrivebord-session. Hvis en dialogboks af typen Forbindelse til Fjernskrivebord vises, når du har klikket på Opret forbindelse og indtastet dine legitimationsoplysninger, kan du omdirigere lokale enheder og ressourcer, f.eks. lokale drev eller Udklipsholder. Klik på Detaljer, og markér derefter afkrydsningsfeltet for hvert element, der skal omdirigeres.

Du kan finde flere oplysninger om Fjernskrivebord under Forbindelse til Fjernskrivebord: ofte stillede spørgsmål.