Oprette et gendannelsespunkt

Et gendannelsespunkt er en repræsentation af en gemt tilstand af computerens systemfiler. Du kan bruge et gendannelsespunkt til at gendanne computerens systemfiler til en tidligere tilstand. Gendannelsespunkter oprettes automatisk af Systemgendannelse hver uge, og når Systemgendannelse registrerer starten af en ændring af computeren, f.eks. når du installerer et program eller en driver.

Kopier af systemafbildninger, der er gemt på harddiske, kan også bruges til Systemgendannelse på samme måde som gendannelsespunkter, der er oprettet af systembeskyttelse. Selvom sikkerhedskopier af systemafbildninger både indeholder systemfiler og personlige data, påvirkes datafilerne ikke af Systemgendannelse. Du kan finde flere oplysninger om systemafbildninger i Hvad er en systemafbildning? Du kan når som helst oprette et gendannelsespunkt ved at benytte nedenstående fremgangsmåde.

Se denne video for at få at vide, hvordan du opretter et gendannelsespunkt (1:08)

Sådan oprettes et gendannelsespunkt

  1. Åbn System ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start, højreklikke på Computer og derefter klikke på Egenskaber.

  2. Klik på Systembeskyttelse i venstre rude. Administratortilladelse er nødvendig Hvis du bliver bedt om en administratoradgangskode eller bekræftelse, skal du indtaste adgangskoden eller bekræfte.

  3. Klik på fanen Systembeskyttelse, og klik derefter på Opret.

  4. I dialogboksen Systembeskyttelse skal du angive en beskrivelse og derefter klikke på Opret.

Du kan finde flere oplysninger om systemgendannelse i Hvad er Systemgendannelse?