Introduktion til Windows Media Center
Windows Media Center er en funktion, som er inkluderet i nogle versioner af Windows 7:
Windows Media Center-hovedmenu
Når Media Center udnyttes fuldt ud, bliver computeren til et effektivt underholdningsmedie. Du kan udnytte alle faciliteterne i Media Center, hvis du slutter computeren til et hdtv og bruger en Media Center-fjernbetjening til at styre det hele fra sofaen.
En pc, der er tilsluttet et tv, og en Media Center-fjernbetjening
Du kan også tilslutte computeren til en almindelig computerskærm, et tastatur og en mus. Du kan endda streame mediefiler til en extender via et hjemmenetværk. Du kan finde flere oplysninger under Konfigurere en Windows Media Center Extender.
Uanset, hvad du vælger, sørger Media Center for underholdningen og giver dig mulighed for følgende:
Konfigurere Windows Media Center
Første gang du starter Media Center, får du vist en konfigurationsside med oplysninger om forskellige funktioner samt to konfigurationsindstillinger. Ekspreskonfiguration er ikke overraskende den hurtigste metode. Du kan vælge denne mulighed nu, hvis du gerne vil springe ud i det med det samme. Men lad os alligevel gennemgå mulighederne for tilpasset indstilling, så du får en bedre idé om, hvad du kan gøre med Media Center.
-
Tryk på den grønne startknap på Media Center-fjernbetjeningen

.
-
Første gang du starter Media Center, skal du vælge Fortsæt på konfigurationssiden og derefter vælge Brugerdefineret.
-
Når du kommer til siden Få det meste ud af Windows Media Center skal du vælge Ja for at give Media Center tilladelse til at hente billeder fra albumcoveret eller dvd-coveret, aktuelle tv-programoversigter, oplysninger fra onlinemedietjenester og andre nyttige oplysninger.
Tip!
-
Du kan også bruge en mus til at åbne Media Center. Klik på knappen
Start
, klik på
Alle programmer, og klik derefter på
Windows Media Center.
-
Hvis du vælger Ekspreskonfiguration nu, kan du altid vende tilbage til Brugerdefineret konfiguration senere ved at benytte disse trin i startskærmbilledet i Windows Media Center: Rul til Opgaver, vælg Indstillinger, vælg Generelt, Vælg Konfiguration af Windows Media Center, og vælg derefter Kør konfigurationen igen.
Nu har du foretaget de obligatoriske konfigurationsindstillinger. Resten af konfigurationsprocessen er valgfri, men der er et par punkter på siden Valgfri konfiguration, der kan have din interesse.
Vis alle
I guiden Kalibrering af skærm får du hjælp til at opnå den bedst mulige billedkvalitet på tv- eller computerskærmen.
Guiden fører dig gennem hovedparten af processen med en række letforståelige spørgsmål. Hvis du er usikker på detaljerne i hardwarekonfigurationen, f.eks. navnet på et kabel eller skærmtypen, kan du studere illustrationerne i guiden for at finde ud af, hvilken type tilslutning du bruger. Når du har besvaret alle spørgsmål, og du er tilfreds med skærmens udseende, skal du afslutte guiden. Hvis du ikke er tilfreds med resultatet, kan du finde flere skærmindstillinger under Justere skærmens egenskaber.
Guiden Kalibrering af skærm i Media Center indeholder tip om kalibrering af tv'et og skærmen
Du kan til enhver tid vende tilbage til guiden Kalibrering af skærm:
-
Tryk på den grønne startknap på Media Center-fjernbetjeningen

.
-
Rul til Opgaver i Windows Media Center-startskærmbilledet, vælg Indstillinger, vælg Generelt, vælg Konfiguration af Windows Media Center, og vælg derefter Konfigurer tv'et eller skærmen.
Hvis computeren er sluttet til et surroundlydsystem, kan du bruge guiden Konfiguration af højttalere. Vælg højttalerkonfigurationen, og brug derefter testfunktionen til at afspille klokkeklang. Lyt til hver enkelt højttaler for at være sikker på, at den modtager et signal.
Tip!
-
Hvis der slet ikke er nogen lyd, skal du sikre dig, at alle kabler er tilsluttet korrekt, og der er skruet op for lydstyrken både i højttalere og på computeren. Selv de største computereksperter kan komme til at slå Windows-indstillingen Lyd fra til. Hvis du stadig ikke kan høre nogen lyd: Se Lydkort: ofte stillede spørgsmål.
-
Hvis computeren er tilsluttet til et tv, skal du være opmærksom på, at mange videokort og kabeltyper ikke understøtter lydsignaler. Du skal muligvis tilslutte lydkortet i computeren direkte til højttalerne. Du kan finde flere oplysninger under Slutte computeren til et tv.
Du kan til enhver tid vende tilbage til guiden Konfiguration af højttalere:
-
Tryk på den grønne startknap på Media Center-fjernbetjeningen

.
-
Rul til Opgaver i Windows Media Center-startskærmbilledet, vælg Indstillinger, vælg Generelt, vælg Konfiguration af Windows Media Center, og vælg derefter Konfigurer højttalerne.
Hver gang du starter Media Center, gennemsøges bibliotekerne Musik, Billeder og Videoer automatisk på computeren. Men hvad gør du, hvis dine musikfiler ligger på en ekstern harddisk, eller hvis dine billeder er placeret på en anden computer i hjemmegruppen? Det er ikke noget problem - Media Center har løsningerne.
-
Vælg den medietype, du vil tilføje, i guiden Mediebibliotek, f.eks. Musik, og vælg derefter Næste.
-
Vælg Føj mapper til biblioteket, og vælg derefter Næste.
-
Vælg På denne computer (inklusive tilknyttede netværksdrev), og vælg derefter Næste.
-
Naviger til den mappe, hvor filerne er gemt, marker afkrydsningsfeltet ud for mappen, og vælg derefter Næste.
Media Center søger efter digitale medier i mappen. Dine mappevalg gemmes også til næste gang, du starter programmet.
Media Center søger automatisk efter kompatible mediefiler i de valgte mapper
Hvis du vil importere filer fra en delt mappe på en anden computer, er det en lignende proces: Vælg blot På en anden computer for at få Media Center til at søge efter delte mapper i stedet for lokale mapper. Du kan finde flere oplysninger under Føj mediefiler til Windows Media Center.
Du kan til enhver tid vende tilbage til guiden Mediebibliotek:
-
Tryk på den grønne startknap på Media Center-fjernbetjeningen

.
-
Rul til Opgaver i Windows Media Center-startskærmbilledet, vælg Indstillinger, og vælg derefter Mediebiblioteker.
Denne indstilling vises kun i menuen Valgfri konfiguration, hvis Media Center finder en tv-modtager. En tv-modtager er en hardwareenhed, du kan tilslutte til computeren via et internt udvidelsesstik eller en ekstern udvidelsesport, f.eks. en USB-port. Med en kompatibel tv-modtager kan du overføre et tv-signal til computeren og udnytte en af Media Centers bedste funktioner: se og optage tv.
Guiden Tv-konfiguration fører dig gennem konfigurationen af et tv-signal, så du kan se og optage tv i Media Center. Når du kommer til siden Resultat af registrering af tv-signaler, skal du vælge Ja, konfigurer tv'et med disse resultater, og derefter udfører Media Center det meste arbejde for dig.
Når du kommer til guiden Programguide, skal du skrive dit postnummer og derefter vælge din kanaludbyder på en liste. Hvis du ikke er sikker, skal du vælge den, der er tættest på det sted, hvor du bor. Disse oplysninger bruges til at konfigurere programguiden i Media Center, et vigtigt redskab, når du skal se og optage tv.
Du kan til enhver tid vende tilbage til guiden Tv-konfiguration:
-
Tryk på den grønne startknap på Media Center-fjernbetjeningen

.
-
Rul til Opgaver i Windows Media Center-startskærmbilledet, vælg Indstillinger, vælg Generelt, vælg Konfiguration af Windows Media Center, og vælg derefter Konfigurer tv-signalet.
Du kan finde flere oplysninger om af tv-tunere under Tv på computeren: Sådan skal tv-signaler og tv-tunere forstås.
Slappe af og nyde underholdningen
Når du er færdig med at konfigurere Media Center, skal du vælge Fuldført, vælge Næste og derefter vælge Udførfor at åbne Media Center og tage programmet i brug. Al din digitale musik, alle dine billeder og hjemmebiograffilm - plus en lang række onlinemedier - er lige ved hånden med et par klik.
Artikel-id: MSW700018