Hvordan er jeg beskyttet mod scriptangreb fra andre websteder i Internet Explorer 9?

Windows Internet Explorer indeholder et XSS-filter, som kan forhindre et websted i at føje potentielt skadelig scriptkode til et andet websted. XSS-filteret analyserer webstedernes interaktion. Når det genkender et potentielt angreb, blokerer det automatisk scriptkoden fra at køre. Når det sker, får du vist en meddelelse på meddelelseslinjen, der fortæller dig, at websiden blev ændret, for at beskytte dine personlige oplysninger og din sikkerhed.

Hvis den ændrede webside ikke fungerer korrekt, kan du forsøge at gå til startsiden på webstedet i et nyt browservindue og derefter gå direkte til websiden. Hvis siden stadig ikke fungerer korrekt, kan du kontakte webstedets administrator.