Hvordan vælger Windows, hvilke filer der skal sikkerhedskopieres?

Når du sikkerhedskopierer dine filer med Windows Sikkerhedskopiering, kan du lade Windows vælge, hvad der sikkerhedskopieres, eller du kan vælge de mapper og drev, der skal sikkerhedskopieres. Afhængigt af hvad du vælger, vil sikkerhedskopien indeholde de elementer, der er beskrevet i de følgende afsnit.

Vis alle

Lade Windows vælge

Hvis du lader Windows vælge, hvad der sikkerhedskopieres, bliver følgende elementer medtaget i sikkerhedskopien:

  • De datafiler, der er gemt i biblioteker, på skrivebordet og i Windows-standardmapperne for alle de personer, der har en brugerkonto på computeren.

    Bemærk!

    • Det er kun lokale filer i bibliotekerne, der medtages i sikkerhedskopien. Hvis du har filer i et bibliotek, der er gemt på et drev på en anden computer på et netværk, på internettet, på det samme drev, som du gemmer sikkerhedskopien på, eller som er gemt på et drev, der ikke er formateret med NTFS-filsystemet, bliver de ikke medtaget i sikkerhedskopien.

    • Windows-standardmapperne omfatter AppData, Kontaktpersoner, Skrivebord, Overførsler, Favoritter, Links, Gemte spil og Søgninger.

  • Hvis det drev, du gemmer sikkerhedskopien på, er formateret med NTFS-filsystemet, og der er tilstrækkelig ledig diskplads, vil sikkerhedskopien indeholde en systemafbildning af dine programmer, Windows og alle drivere og indstillinger i registreringsdatabasen. Afbildningen kan bruges til at gendanne indholdet af computeren, hvis harddisken eller computeren holder op med at virke. Du kan finde flere oplysninger under Hvad er en systemafbildning?

Lad mig vælge

Du kan vælge at sikkerhedskopiere separate mapper, biblioteker eller drev.

Bemærk!

  • Alle filer i de kendte systemmapper, dvs. de mapper, som indeholder de filer, som skal bruges for at Windows kan køre, samt kendte programfiler, dvs. de filer, der under installationen af et program defineres som en del af programmet, bliver ikke sikkerhedskopieret, selvom de findes i de valgte mapper.

  • Hvis en mappe eller et drev ikke er valgt, vil indholdet af mappen eller drevet ikke blive sikkerhedskopieret.

Følgende elementer sikkerhedskopieres ikke af Windows Sikkerhedskopiering:

  • Programfiler, dvs. de filer, der under installationen af et program defineres som en del af programmet.

  • De filer, der er gemt på harddiske, der er formateret ved hjælp af FAT-filsystemet.

  • Filer i Papirkurv.

  • Midlertidige filer på drev mindre end 1 GB.