InPrivate-filtrering hjælper med at forhindre indholdsudbydere på websteder i at indsamle oplysninger om de websteder, du besøger. Sådan fungerer det.
Mange websider bruger indhold, f.eks. annoncer, kort eller webanalyseværktøjer, fra andre websteder end det websted, du besøger. Disse websteder kaldes indholdsleverandører eller tredjepartswebsteder. Når du besøger et websted med tredjepartsindhold, sendes der visse oplysninger om dig til indholdsudbyderen. Hvis en indholdsudbyder tilbyder indhold til mange af de websteder, du besøger, kan indholdsudbyderen vælge at oprette en profil med dine søgepræferencer. Profiler med søgepræferencer kan bruges på forskellige måder, herunder til analyse eller visning af målrettede annoncer.
Normalt vises dette tredjepartsindhold uden synlig tilknytning, f.eks. i en integreret video eller et integreret billede. Indholdet ser ud til at komme fra det websted du besøger, så du ikke umiddelbart kan se, at et andet websted kan følge med i din søgning på internettet. Webanalyse- eller webmålingsværktøjer rapporterer søgevanerne for de besøgende på webstedet og er ikke altid synlige for dig. Disse værktøjer kan nogle gange optræde som synligt indhold (f.eks. en besøgstæller), men ofte er de ikke synlige for brugerne, sådan som det ofte er tilfældet i forbindelse med webbeacons. Webbeacons er typisk gennemsigtige enkeltpixelbilleder, hvis eneste formål er at registrere brugen af webstedet, og de optræder ikke som synligt indhold.
InPrivate-filtrering fungerer ved at analysere indholdet på de websteder, du besøger. Hvis InPrivate-filtrering opdager, at det samme indhold bruges på mange forskellige websteder, vil det give dig mulighed for at tillade eller blokere indholdet. Du kan også vælge at bruge InPrivate-filtrering til automatisk blokering af enhver indholdsudbyder eller ethvert tredjepartswebsted, som InPrivate-filtrering registrerer, eller du kan vælge at slå InPrivate-filtrering fra.