Installere eller ændre et grænsefladesprog

Du kan udskifte det sprog, som Windows bruger til at vise tekst i guider, dialogbokse, menuer og andre elementer i brugergrænsefladen. Nogle grænsefladesprog installeres som standard, mens du til andre sprog skal installere ekstra sprogfiler.

Der er to slags sprogfiler:

Grænsefladesprogpakker til Windows 7.‌ Grænsefladesprogpakker til Windows 7 indeholder en oversættelse af de mest benyttede dele af brugerfladen. Grænsefladesprogpakker kan hentes gratis. Du kan finde flere oplysninger, bl.a. en oversigt over de sprog, der kan hentes, på webstedet Microsoft Local Language Program.

Sprogpakker til Windows 7.‌ Sprogpakkerne til Windows 7 indeholder en oversættelse af det meste af brugerfladen.

Før du kan installere et grænsefladesprog, skal du have adgang til sprogfilerne. Disse filer kan ligge på din computer, en computer på dit netværk eller dvd'en med Windows. De kan også hentes via internettet. Der er flere oplysninger om forskellen på sprogpakker og grænsefladesprogpakker, og hvordan man får fat i dem, på Hvordan får jeg flere grænsefladesprog?

Bemærk

  • Sprogpakkerne til Windows 7 Ultimate kan hentes som valgfri opdateringer via Windows Update. De installeres ikke automatisk. Hvis du bruger Windows 7 Enterprise, skal du kontakte din systemadministrator for at få oplysninger om installation af ekstra sprog.

Vis alle

Sådan installeres et grænsefladesprog

Hvis du vil installere en LIP (Language Interface Pack), skal du dobbeltklikke på filen for at åbne installationsprogrammet. Sådan installerer du en sprogpakke:

  1. Åbn Internationale og sproglige indstillinger ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start, klikke på Kontrolpanel, klikke på Klokkeslæt, sprog og region og derefter klikke på Internationale og sproglige indstillinger.

  2. Klik på fanen Tastaturlayout og sprog.

  3. Klik på Installer/fjern sprog under Grænsefladesprog, og følg derefter vejledningen. Administratortilladelse er nødvendig Hvis du bliver bedt om en administratoradgangskode eller bekræftelse, skal du indtaste adgangskoden eller bekræfte.

Bemærk!

  • Afsnittet Grænsefladesprog er kun synligt, hvis du allerede har installeret en grænsefladesprogpakke, eller hvis din udgave af Windows understøtter sprogpakker. Sprogpakkerne findes kun i Windows 7 Ultimate og Windows 7 Enterprise.

Sådan ændres grænsefladesproget

Hvis du ændrer grænsefladesproget, er teksten i menuer og dialogbokse i nogle programmer måske ikke på det ønskede sprog. Dette skyldes, at programmet måske ikke understøtter Unicode. Du kan finde flere oplysninger om at ændre teksten i menuer og dialogbokse for de programmer, der ikke understøtter Unicode, under Skifte systemets landestandard.

Hvis du ønsker at indstille grænsefladesproget for flere brugere eller for velkomstsiden: Se Anvende internationale og sproglige indstillinger på reserverede konti.

  1. Åbn Internationale og sproglige indstillinger ved at klikke på knappen StartBillede af knappen Start, klikke på Kontrolpanel, klikke på Klokkeslæt, sprog og region og derefter klikke på Internationale og sproglige indstillinger.

  2. Klik på fanen Tastaturlayout og sprog.

  3. Vælg et sprog på listen Grænsefladesprog, og klik derefter på OK.

Bemærk!

  • Hvis du ikke kan se listen over grænsefladesprog, skal du installere flere sprogfiler.